Det er den dejligste morgen….

…. i hundrede år, synger Gnags. Og det er det i dag. Stod halvtidligt op og stak af på en lille restitutionstur overnpå gårsdagens lange tur. Det er et godt tegn for min form, når jeg begynder at kunne det. Og altså kan have en god tur. Det blev den slags tur, hvor jeg ville ønske, jeg gad at have kameraet i lommen. I radioen talte de om mange skyer i de østlige egne, men i Rude Skov spillede solen sit helt eget spil. Den varmede min kind og legede gennem træernes grene. Da jeg kom til Stubbe Sø var det tæt på “breathtaking”, som de siger på et sprog, der nogen gange bare kan det der. Solstrålerne spillede i vandet, og søen var blank som et spejl. Ænder snadrede stille rundt, og fuglene styrtdykkede ved overfladen efter insekter. pludselig skræmte jeg en stor flok skovduer op foran mig. Deres fjer lyste som sølv, mens de gjorde luften omkring mig levende. Et lille rødegern i stiens kant lod sig ikke skræmme af mig, men gnaskede videre på, hvad den nu havde fundet sig. Et andet egern spænede afsted og sudede op i et træ. En spurvehøg lettede lidt fornærmet og sejlede videre gennem stammerne.

Kors hvor er man heldig, at man har sådan nogle morgener. Og hvor er man heldig, at man bor et sted, hvor man bare sådan kan løbe afsted i ro og fred.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s