Tiden spurter afsted, og nu er der næsten kun to måneder, til jeg rejser til Nepal. Jeg går og nørkler med mine forberedelser. Det skrider stille og roligt frem. Jeg har fået min kontrakt! It’s real! Jeg er ventet derude. Hvor er det vildt. Og en islandsk askesky varer vel ikke evigt?
Planen er, at jeg lander i Kathmandu, som er Nepals hovedstad. Der har jeg en lille uge til at pakke alt det, der skal med ud i projektet, forberede den videre tur, få tilladelser og pepirarbejde til en side, hilse på gamle venner og nyde Kathmandu lidt. 
Derefter stiger jeg på et lille fly og flyver vestpå til et lille sted, der hedder Nepalguni. Her stiger jeg på et endnu mindre fly og flyver nordvest til et endnu mindre sted, faktisk er landingsbanen græs. Den lille by hedder Simikot og er “hovedstaden” i Humla provinsen. Herfra foregår alt til fods, og her fra skal jeg ud og arbejde i sundhedsprojektet.
Jeg har fået en aftale om nogle praktikdage på fødeafdelingen på Rigshospitalet, så jeg kan få opfrisket nogle kompetencer og noget viden. Måske skal jeg også få en dag eller to på en børneafdeling eller med en sundhedsplejerske? Jeg har også skaffet en af de meget få bøger, som handler lidt om Humla distriktet. Den er af en gammel antropolog, Christoph von Fürer-Haimendorf og fra 1975
Jeg elsker sådan nogle gamle monografier. Det er sådan lidt antropologisk fagnørderi. Og der er sikkert ikke meget, der er forandret i Humla siden 1975. Om jeg glæder mig???????
Næste step er at få nogen til at donere noget medicin og nogle forbindsstoffer, som jeg kan have med. Og det skal jo nok lykkes.
Helles Blog 