The Cleveland Way

Torsdag i næste uge flyver jeg til Manchester sammen med en god ven, Jesper. Jesper opdagede i forsommeren, at én af de ting, jeg gik rundt og drømte om, var at udforske nogen af de store vandreruter i det nordlige England. Jeg kender området fra utallige ture, dengang jeg var gift og havde svigerforældre, der boede i York. Dengang havde jeg også en ordentlig flok små børn, og jeg drømte om engang at tage på opdagelse i vandrestøvler. Det bliver så ikke i vandrestøvler, men i løbesko.

Ruten over The North Yorkshire Moors og langs kysten


Ruten er cirka 180 km lang, og vi har afsat fire dage til det. Det giver os rimeligt god tid til både at udfordre os (mig) og til at nyde den helt fantastiske natur, vi bevæger os igennem. The North Yorkshire Moors er et fantastisk landskab af sådan eventyragtige dimensioner, og ruten langs kysten er bare flot og imponerende. Jeg glæder mig også til at gense flere af de små kystbyer, som vi krydser igennem.

Kystruten


Jeg glæder mig i det hele taget til at komme til England. Det var et af de mange tab i forbindelse med min skilsmisse. De regelmæssige Englandsbesøg.

Og hvordan forbereder jeg mig så på at løbe/lunte 45-50 km fire dage i træk? Efter to måneder i bjergene, hvor jeg slet ikke har løbet så meget, som jeg havde håbet. Det går forbavsende godt. Med min form, altså. Jeg er lynhurtigt kommet tilbage til de daglige lange cykelture. Turen fra Hillerød til Amager – sammenlagt omkring 100 km i løbet af dagen – gav ingen problemer. Mandag løb jeg et overraskende godt løb ved DHL, og i går løb jeg hjem fra arbejde med min nye løberygsæk. I morges stod cyklen jo så i Hillerød, og jeg måtte løbe afsted i morgenluften. Og jeg havde en dejlig tur.

Vi kan kun have den bagage med, som vi selv kan bære. Hele vejen. Vi har ingen steder at opmagasinere. Så mængden begrænser sig selv voldsomt. Lidt ekstra løbetøj og sko, regnjakke (det er jo England), vandflasker, kamera, toiletsager, penge og et håndklæde. Vi bliver populære at sidde ved siden af, når vi flyver hjem tirsdag morgen. Jeg kan godt lide konceptet. Det er enkelt, som på en bjergbestigning, hvor man ganske vist må slæbe meget mere gear¨med. Men præmissen er den samme.Du må bære det selv hele vejen. Kort må vi købe i York, når vi når så langt. Det ville være kedeligt at smutte mod den forkerte kyst.

6 thoughts on “The Cleveland Way

  1. Hvor lyder det bare helt helt fantastisk!
    Wow for en tur.

    Jeg vil tænke på jer og specielt på den kontrast det må være for dig pludselig at løbe i det område med en meget anden befolkning.

    Tjaah, i flyveren kan det være I får en hel række for jer selv med god benplads….

  2. Det gad jeg virkelig godt opleve. Lyder vel nok som en spændende og udfordrende tur.
    Jeg har kun været i England én gang, men det var også en rigtig stor oplevelse.
    Hvilken rygsæk har du købt?
    Dejligt at formen er der!
    Rigtig god tur
    Kh Karina

  3. Hmm jeg har lige sendt dig en kommentar, men den forsvandt måske i space.
    Jeg er grøn af misundelse vedr. din tur, lyder rigtig spændende. Jeg har bare været i England en enkelt gang, det var sydengland og der var også meget smukt.
    Rigtig god tur
    KH
    Karina

  4. England er faktisk et fantastisk land, hvis man er til friluftsliv, klatring, løb eller bare natur. Og lidt overset af andre end englænderne selv.
    Rygsækken er en OMM Marathon Classic på 32 liter (så det bliver nok mig, der får ekstra-bagagen)
    Jeg tror, det bliver rigtig fint at få nogle dage, hvor jeg bare skal bevæge mig i naturen og kan holde lidt pause i øverste etage 🙂

  5. Hej Helle
    Først tusind tak for hurtig hjælp, da der lige skete et mindre fuck-up i udgivelserne på min blog. Det satte mig i øjeblikkelig rød zone-panik, men du reddede min tekst, som jeg så nødig ville miste. Håber jo et eller andet sted, at min far en dag er i stand til at læse det.
    Og mange tak for din mail. 🙂
    Og så ønsker jeg dig en god tur til England. Det bliver jo endnu en gang lettere eventyrligt. Du udfordrer dig selv endnu en gang, forfølger dine drømme uden at tøve, og det er bare dejligt at kunne følge dig på sidelinjen. For hos dig smager det altid lidt af eventyr og drømme.
    Knus Katrine

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.