En rådden dag, hvor alt endte godt

One of those days…. Vågnede i går med følelsen af symbiose med hovedpuden. Har vi nu tilbragt timer nok sammen i de sidste uger? Næppe.

Mærkede en velkendt prikken i venstre balle. En byld på vej. Et fænomen der optræder med mellemrum, som er undersøgt og undersøgt og undersøgt. De rummer ikke bakterier, og jeg har selv en vag fornemmelse af sammenhæng til en rejse til Afrika for mange år siden. Jeg lever med dem. De varer et par dage, gør hundeondt, væske lidt og forsvinder igen.

Kiggede lidt på mine cykler. Og valgte at skifte slangen på racerens fordæk, så jeg kunne suse afsted på den i morgenluften. Nåede forbi Tokkekøb Hegn, så sivede luften ud af bagdækket. Og dagens plan faldt sammen. Der stod jeg med min cykelpumpe og planerne om at gå tidligt fra arbejde, så jeg kunne nå at lave aftenens foredrag færdigt. Hvorfor være i god tid, når man kan arbejde under pres?

Min kollega, Jan, kom tilfældigt forbi i sin Berlingo, så ind med min cykel og videre på arbejde. Tak til ham, som så også skulle tidligt afsted igen til et møde inde i byen. Og så kunne min cykel og jeg jo kravle bagi igen og hoppe af i Birkerød. et nul til Berlingo.

Surfede lidt modløst rundt i titusindevis af billeder fra utallige ture og ekspeditioner. Men fik alligevel sammensat noget foredrag, som rummede lidt af hvert uden at drukne folk i mine feriebilleder. Piskede afsted på min citybike, som også trænger til en alvorlig overhaling og nåede ikke noget mad. Susede ned mod Halmtorvet og Øksnehallen, da en kassevogn svinger til højre. Og bliver ved med at svinge, selvom vi har øjenkontakt. Jeg har fart på og slingrer afværgrende til siden og slipper med et slag mod baghjulet. Af den dumme stodder, som bare kører videre, mens både jeg og de omkringstående råber højt efter ham.

Så med pulsen i rød zone og rystende ben stepper jeg ind i bygning 55 ved Øksnehallen og bliver modtaget med knus og kram. Og afleverer mit foredrag, som folk faktisk sidder helt stille og lytter til, selvom loppemarkedet allerede var i fuld gang. Og selvom projektoren lavede sære ting med farverne på mine billeder. Og som folk havde en million spørgsmål til bagefter. Så jeg satte mig sådan helt glad og afslappet og drak lidt øl, inden jeg styrede cyklen tilbage til Birkerød (og igen drømte om en lejlighed i byen).

Nu har jeg rettet en smule op på forholdet til min hovedpude og forsøger at kickstarte en alf med kost og spand gennem huset.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s