Store og små beslutninger

Lejekontrakten er underskrevet, og i morgen cykler jeg til Sluseholmen og afleverer. Og overfører ni millioner. Eller noget andet abstrakt beløb. Den sidste uge har været en sand tumletur. For ikke så såre havde jeg taget en beslutning, så mykldrede det ind med tilbud om det ene og det andet. Dong – en lejlighed på Islands Brygge! Dong – en supersofistikeret newyorker-agtig sag i Rantzausgade. Dong – en stuelejlighed i det Bjørn Nørgaard byggeri på Bispebjerg Bakke, som jeg længe har troet, jeg skulle bo i. Og en hel masse andet. Og jeg blev ganske rundforvirret. Syntes pludselig, det var alt for voldsomt for dyrt. Var det måske ikke også for langt ude? Ville det måske ikke bare blive en ghetto af pæne middelklassefolk? Så jeg legede struds og stak hovedet i buskene og holdt mig for ørerne. Og nu har jeg underskrevet. Nu bliver det. Og jeg har sagt op. Og får nok en halv måned med dobbelt husleje.
Jeg har været på jagt i Googles billedarkiver, og må jeg præsentere mit nye hood:

Lånt fra Kajakroerne.dk - sådan ser der ud for enden af 'min' kanal

Med udsigt fra sofaen til dette her. Lånt fra kajakroere.dk

Og om ikke så længe ser der måske sådan ud udenfor min stuedør?

Kajakker klar til brug. Lånt fra Kajakroere.dk

Og når jeg trænger til en løbetur, er det bare at krydse broen, så er jeg direkte på Amager Fælled

Cykel/gangbro til Amager. Lånt fra Google

Men der er andre beslutninger, der spøger i kulissen. Om fire uger er der Skovmaren i Hillerød. Og et par stykker har kækt langet ud for at få mig lokket på den fulde marathondistance. Det er jeg nu slet ikke så sikker på, nej jeg er ej. Alligevel kastede jeg mig ud på en lang tur. Som blev rigtig lang. Mit GPS ur har jeg efterladt på en hylde i mit kontor, hvor jeg lagde det torsdag morgen. Så weekendens ture er dogmeture uden tid eller distance. Bare cirka-ture. Og jeg ved jo, at jeg har 15-17 km til arbejde. Det blev derfor den vej, jeg styrede.

Det gik afsted på friske fjed. Faktisk tror jeg, jeg holdt et ganske pænt tempo. Måske for pænt? I hvert fald stod der en veltrimmet goodlooking fyr med mountainbike ved indgangen til Tokkekøb Hegn, som standsede mig for at sige, at det så godt ud, det jeg havde gang i. Det fik jo lige læberne krænget opad på den kække facon. Mens jeg et øjeblik senere standsede for at drikke, blev jeg indhentet af en kvinde i løb. Og jeg måtte jo holde stilen, så jeg stak af og satte tempo på igen. Og fortsatte gennem skoven til St. Dyrehave.

Altså luft og vejr var fantastisk. Man kunne kun blive glad. Jeg tog en omgang i skoven, før jeg vendte snuden hjemad. Og måske var den sløjfe blevet lidt for lang. Eller måske havde mit udgangstempo været for kækt. Kvindelig forfængelighed kan føre latterlige ting med sig. Jeg faldt i hvert fald dybt ca. fire km før hjemmatriklen. Rigtig dybt. Så kækheden forsvandt ved et trylleslag, og jeg kun kunne prise mig lykkelig over, at ham-med-cyklen ikke kom forbi lige der. Jeg gik altså. Ikke alle fire km, men ind imellem. Jeg aner ikke, hvor langt jeg har løbet. Nogen-og-tredve-kilometer. Og jeg var hjemme på lidt under tre timer. Træt. Og slet, slet ikke sikker på, at det der med marathon først i november er en gangbar idé.

Men nu er det jo heldigvis også halvmarathon, jeg har meldt mig til.