Forestillinger om et hjem

De sidste fire-fem år har jeg af forskellige grunde boet på mere eller mindre midlertidig facon. Næsten med et strejf af noget tillempet bohemeagtigt. I midlertidige lejligheder, fremleje og hos gode venner. Det har været hyggeligt, sjovt og spændende, men det gi’r en lille uro under hjertet. En lille uro, der gør at jeg ikke rigtigt slår mig ned. Aldrig får pakket de sidste kasser ud. Og aldrig får hængt alle billederne op. De skal jo ned igen. Fornemmelsen af at skulle videre og væk forsvinder aldrig helt. Jeg slog mig aldrig rigtigt ned i Birkerød. Faldt aldrig rigtigt til. Og gav det måske aldrig en rigtig chance. Jeg skulle jo væk, vidste jeg. Jeg fik aldrig den der ‘hjem’-fornemmelse i Birkerød. Der er sikkert ikke noget som helst i vejen med Birkerød. Ud over, altså, at det ligger ret langt fra alting. Og tilflyttere er her ikke mange af.

Det sidste 1½ år har også været en udforskning af hovedstadsområdet. For at finde mit rigtige hood. Jeg startede i Holte hos nogle gode venner og fortsatte i Birkerød. Jeg måtte finde ud af, om jeg skulle prioritere skovene og naturen i hverdagen. Men det blev for langt væk. Nu kan jeg med sindsro flytte ind til København. Det er der, jeg skal høre til.

Nu laver jeg mig et hjem. Nu – om snart to måneder – flytter jeg ind i min lejlighed i Sluseholmen. Og bliver boende. Der er ingen udløbsdato på lejekontrakten. Jeg har en helt ny følelse i maven over at planlægge denne flytning. Endelig, endelig behøver jeg ikke være parat til at tænke videre frem hele tiden. Endelig kan jeg flytte ind med hud og hår og trylle lejligheden om til mit helt specielle sted. Jeg kan begynde at høre til. Blive sådan en, der bor i Sydhavnen. Som ikke har længere til byen, end jeg kan nå til koncerter/foredrag/teater/biografture/brunch med ungerne – og alt det andet, som jeg har storsavnet her ude på landet. Jeg bliver igen sådan en, som altid er klar med te eller kaffe til dem, der smutter forbi. Som igen har folk siddende med rødvin i køkkenet, mens jeg svinger grydeskeerne. Sådan en som gider have hjemmebagte boller liggende, fordi der kommer nogen og spiser dem.

Nu går jeg og nusser huset klar til fotografering og fremvisning. Den lille have er blevet friseret. Havemøblerne er ryddet på plads i skuret. Jeg har ligget på mine knæ og krattet mos op mellem fliserne. Og gulvene er støvsugede. Nu kommer der et par måneder med orden og renlighed, så huset altid er klar til fremmede. Så Inger og Knud kan få solgt deres lille hus i Birkerød. Når jeg nu stikker af.