Så tager vi lige den ske der i den anden hånd

Jeg forfalder let til noget post-klimakterielt tudefjæs, når mørketiden vælter ind over mig. Sådan som: her-sidder-jeg-alene-og-halvgammel-uden-kæreste, og jeg-sidder-helt-alene-langt-ude-på-landet, og mit-arbejde-fylder-alt-for-meget-så-jeg-aldrig-når-at-træne-eller-være-sammen-med-dem-jeg-har-det-sjovt-med. Fyld selv listen ud.

Men det skal være løgn, ja det skal. Satme om jeg gider spilde min tid på den måde. Når det hele nu kan være meget sjovere. Så jeg kørte mig igennem en gang mental storvask. Hvor tudekiksene males til pulver og gladhatten findes frem. Og nu kan jeg præsentere et nyt og bedre (sjovere?) menneske.

NU er der bestilt tid hos frisøren. Jeg annoncerede jo, at jeg ville tage mit hår med til sådan én, da jeg kom hjem fra Nepal for…2½ måned siden. Og jeg er stadig ikke fuldt integreret på Djævleøen, så jeg dribler til min gamle frisør i Århus, når jeg alligevel er til møde derovre i morgen.
Selvom ingen bliver lukket ind til mine indre klude (for slet ikke at tale om bar hud) for tiden – har jeg droppet det nussede gamle undertøj og investeret i noget nyt og lækkert. Man ved jo aldrig, vel? Og det gør jo ikke hverdagen dårligere, at man kan føle sig sådan lidt grundlækker ind imellem. Selvom de andre ikke kan se det. Hold nu bare op med at lade stå til på lækkerfronten.
Og så er det jo bare at arrangere dit og dat med alle dem, der gider. Musik, mad, løb – you name it. Som vi gjorde i søndags.

Det der med langt ude på landet – har jeg jo gjort noget ved. Det går helt over den 17. januar. Jeg var tæt på at falde i gryden med forestillinger om manglende overskud. Åhhh (hånd-på-pande-ikon) hvordan skal jeg dog overskue at pakke det hele sammen og flytte – og pakke det hele ud igen. FLYTTEFRI! Det kan man nemlig få. Og vupti – har jeg streget den næste dag ud og skrevet FRI. Flyttemand bestilt – tjek. Børneungerne kommer til flyttemad – tjek. Datoen er meldt ud til vennerne – som altså ikke skal flytte så meget som en lille bitte kasse. Bare hygge-nyde. Tjek der også.

Træning? Er en logistisk udfordring. Når jeg sidder her i Hillerød til 18-19-20 stykker om aftenen. Og det bare er sortemørkt udenfor hele tiden. Og koldt. PANDELYGTE! I går cyklede jeg som et levende juletræ. Magnetlygter ved hjulet, stærk lygte på styret og stærkt lys i panden. Hold da op, hvor de biler og den sorte cykelsti bare kan komme an. Jeg fløj hjem. Og tænkte at jeg burde løbe. Men nej. I stedet stod jeg tidligt op. Sprang i løbeskoene Og susede ud i den mørke morgen. Som langsomt blev lysere. På hjemvejen var det lyst nok til at løbe forbi Sjælsø, som var fuldstændig betagende. Stille, blank, næsten lysende. Og min morgen er skudt igang på smukkeste vis.
Løbeskoene kommer med i kufferten, når jeg smutter til Århus i morgen, og så må jeg jo finde mig en stund eller to at smutte rundt i Århus. Torsdag er der møder og overnatning hos en gammel veninde, og fredag holder jeg oplæg på universitetet og overnatter hos en anden gammel veninde og studiekammerat. Inden jeg suser hjem igen.

Så – et lidt hæsblæsende menneske. Nu med overskud. Og helt klar med noget and til i aften, når Morten (ikke Bisp) og Ninja’en kommer til Birkerød.

8 thoughts on “Så tager vi lige den ske der i den anden hånd

  1. Jeg kan afsløre at vinen ligger lunt og venter i tasken, dog frygter jeg for det kandlige mørke, da vi jo ankommer med vores meget by venlige induktionslygter, som blinker nok så fint, men det med at lyse er vist ikke en del af den pakke 😉

    Det kan være du bliver nød til at lyse vej til stationen når vi skal hjem 😉

  2. Tjaa… jeg synes, det er ufatteligt at sådan én som dig kan gå frit omkring 🙂
    Mon ikke 2011 bliver året hvor der kommer en masse godt til dig.
    Nu er din boligsituation i hvert fald på plads, og håret bliver ordnet og du er tiptop fra inderst til yderst!
    (Jeg hader faktisk også at gå til frisør, for jeg gider ikke small-talk og tro mig, det eksisterer der en del af i Skb.)
    Håber du får en rigtig god tur til Århus!
    Knus Karina

    • Aaah – jeg er jo en skrappedulle, som er vældig sulten på livet, måske er det derfor.
      Egentlig elsker jeg at gå til frisør. Min gamle frisør er top-sød. hun kommer fra iran, og er fin til også at tie stille. Og så eeeelsker jeg at blive nusset i håret.

  3. Nej, der er ikke mange gode mænd ledige i Birkerød 😦

    Måske vi skal tage en ‘lad os se hvad der er på markedet tur’ i Kbh efter nytår? Jeg gider ikke rigtigt de der ‘julefrokost mon jeg kan finde noget for en nat’-oplevelser.

  4. Stor respekt til dig.
    Elsker selv at få gjort noget ved problemer der ellers virker uoverskuelige.
    Og det skal jeg altså snart. Kan jeg mærke.
    For når der er dele af kroppen der ikke fungerer optimalt, så bliver jeg megavranten…

    • Din tå? Du kan tape den op, så den ikke gør så ondt. Og så bruge sikkerhedssko fremover (sagde hende der engang brækkede en tå i arraigskab på en fjeldtur. Ved at sparke til sofabordet)

      • Ja, tåen er et af punkterne. Sjovt nok et af dem der bare skal have tid.
        Jeg render rundt i træsko lige pt – men helt ærligt kun herhjemme 😀
        Er det ikke åndssvagt? Uhh..dem ovre i Brugsen ville jo gå i baglåns koma, hvis de så mig i træsko! Den ser bare så sær ud. Håber virkelig den bliver normal igen!

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s