Jamen så sidder jeg her. Med nyt lækkert hår, iført nyt lækkert undertøj. Ja, ja – stands bare fantasierne. Jeg har da også noget udenpå. Og det føles da godt, gør det. Min frisør brød sammen af grin, da det var mig med lange slidte hårspidser, der trådte ind af døren. Hahahahaha, spruttede hun, bliv bare ved med det der. Du bliver aldrig rigtigt integreret. Hun kommer fra Iran for 25 år siden, skal lige siges. Jeg er stadig langhåret, men nu med noget chikt pandehår. Det ser sgu meget godt ud.
Dagen startede faretruende, da jeg intetanende luskede mig ind på Birkerød station for at drage mod Århus. Yrk – nogen køreledning var slasket ned på Østerport, så toget kun kørte dertil. Og standsede ved samtlige stationer. Jamen, jeg kunne da ikke nå mit tog så. Hvor min kollega Lene ville vente. Et hurtigt logistisk regnestykke sagde: Hop af i Lyngby, hop på en taxa og bed ham trykke speederen i bund og jumpe over køerne. Og det gjorde han da. To minutter i afgang styrtede jeg ned på perronen på Hovedbanegården. Og nåede det. Derefter åndede alt fred. Vi nåede vores møde. Som var fint. Og jeg nåede mit nye hår og sidder nu installeret hos veninde, som havde en aftenaftale. Og det er rigtig fint, for jeg skal liiiige pudse morgendagens forelæsning en smule af.
Og så er det bare hyggeligt at være lidt i Århus. At tusse rundt i gaderne og hilse på gamle kendinge. Så arbejder jeg videre med min integration, når jeg vender tilbage til mit nye hjemland på lørdag.
Helles Blog 
Godt at høre, at du nåede hjem til de vante længdegrader. OG med lækkert hår og undertøj ditto. Bare man har det på, virker det. Man bli’r bare lækker at have det på.
Knus og god fornøjelse på din hjemmebane 🙂
Katrine
hej min skat.får vi ikke et smukt billede af dig.knus.jeg tror i øvrigt at vi skal handle i randers.
Vi vil se billeder vil vi!!! Så vi kan se forskellen!! Men du må godt nøjes med nogen af håret 😉
Jeg fik også lige fornøjelse at de der nedstyrtede ledninger og hvorfor det skulle få kystbanen til at aflyse et tog sådan bare lige midt ude i det blå – det har jeg endnu ikke fattet. Men jeg nåede ikke toget til Nykøbing Falster og Præstø’s lyksalige velsignelser, heldivis går de ret ofte.
Tak for sidst – det var den bedste dag i hele min ferie! Selv om det er lidt uretfærdigt at du flytter når nu jeg ved hvor du bor…..
Og tak for opskriften på de frygtelig farlige makroner – de skal prøves herhjemme hvis der nu lige er nogen der kommer forbi. Knus Kirsten
I må vente med billeder. Dem vil min hypersikrede arbejdscomputer ikke tillade. Men jeg ser da hamrende fantastisk ud 🙂