Mens man sidder her og hader vejret, kan jeg jo glæde mig over, at jeg alligevel kom ud en lille times tid i løbeskoene. Efter at have gået 4-5 km hjem fra Birkerød City. Med indkøb. Hurtigt som en ninja susede jeg i løbetøjet, inden jeg kunne nå at protestere og fandt pandelampen frem. For det er buldermørkt, og koldt og blæsende. Og mørkt. Og fyldt med sne.
Men ud kom jeg. Løb ned i skoven, som jeg havde fuldstændig for mig selv. Bortset fra sneen og mørket og kulden var det sjovt at løbe af sted og være helt alene. Ind imellem var jeg på nippet til at fare vild. Og dog. Stierne var rimeligt lette at følge, og jeg priste igen mine trailsko. At løbe i alene i en nattesort skov er en speciel oplevelse. Træerne knager, og ind imellem drysser sneen fra grenene. Pludselig lyser månen gennem trætoppene, og en stille fugl rører på sig. Ellers er alt pakket ind i mørket og sneen. Alt det vante ser så anderledes ud i mørket. Om det er god træning, aner jeg virkelig ikke. Det går langsomt. Man sætter automatisk farten ned i mørket på de frosne stier. Men det er nu den slags løb, det kan blive til. Og det er meget bedre end ingenting. Men kors i hytten, hvor har jeg meget lidt lyst, når jeg kommer sent hjem. Så jeg må snyde mig selv og smutte i løbetøjet, før en tanke kan flyve forbi.
Men maden. Vintermaden. Den elsker jeg. Jeg har altid fryseren fuld af fisk og køleskabet fyldt med rodfrugter. Jeg kan (okay næsten) spise det som slik. Skræl og snit de grøntsager, du har lyst til. Skær fisken i terninger. Bland det hele og krydr med salt, peber, koriander, spidskommen, merian – eller whatever you fancy. Rigeligt af den gode olivenolie og et skvæt citron. Tyve minutter i wok’en eller ovnen, og vupti er der et klassemåltid parat. Som jeg aldrig bliver træt af, og som oven i købet hypersundt.
Og så kan man jo lige knibe en flødebolle fra Summerbird indenbords for at genoprette balancen.
Helles Blog 
Lyder super hyggeligt med det der mørke løb i skoven tror sg jeg gør det en af dagene:-)
Bare for hyggen for her er jo oplyste veje..
Knus Tina
Hej Helle,
Jeg er misundelig! God viljestyrke du har.
Havde lagt tøj frem og sat vækkeuret hertil morgen, men jeg gad bare ikke. Og har ikke løbet siden i lørdags…. men det gav også ømme knæ, så måske en pause er godt nok.
Lyder godt med din mad… jeg er alene hjemme i denne uge og svinger mig op til at lave bagles med røræg eller havregrød….ikke så meget som en lille bitte grøntsager er der røget ned.
Hvordan skal det gå?
Knus Karina
Uh, jeg synes også det er død svært at komme af sted. Jeg har bare SÅ lidt lyst. Jeg skynder mig i tøjet, inden jeg kan nå at tænke over det. For det er for åndssvagt at tage det af igen, når først det sidder der.
Nåmen der er vel kun omkring 4 måneder til det er slut igen………
Ja jeg bliver sgu helt inspireret når jeg læser om dine ture. Selv om jeg prøver at holde ro i skidtet i håb om at det hjælper og derfor bare inhalerer for mange chips og rødvin i stedet for at løbe…..
Er du aldrig nervøs ved at løbe i skoven alene i mørket? Jeg er normalt ikke mørkeræd og heller ikke bange for at løbe uden for lands lov og ret helt alene i dagslyset – og alligevel bliver jeg pludselig småfnilret i mørket. Nyder skønheden og bliver samtidig pylret. Og tror at der er nogen der gider tage ud i skoven på en kold og mørk aften for at vente på at der måske kommer en løber forbi som de kan overfalde.
Kan selvfølgelig bare køre 7 minutter ind til den lokale bygd og løbe i gadebelysning – men så bliver det pludselig mere besværligt = bliver ikke til noget! Eller prøve at erobre skiløjpen…..
Nå, så er det godt du holder det hele i gang på vores vegne – vi er stolte af dig!!
Knus Kirsten
Hej Kirsten
Nej jeg bliver faktisk aldrig bange for at løbe alene i skoven i mørket. Altså, jeg tror sgu ikke der er nogen banditter, der gider stå på lur, når det er så koldt og mørkt. Jeg synes nærmest, der bliver magisk.