Mit åndssvage liv?

Da jeg var færdig med at facilitere workshop i går, blev jeg frontalangrebet af vinter-snot. Mens jeg i mit stille sind sendte en bøn ud i æteren om, at den bare er på gæstevisit. Sidste år flyttede sådan en nærmest permanent ind og kulminerede først, da jeg forsøgte mig med Copenhagen Marathon. I maj. I hvert fald bestemte jeg mig for at blive hjemme i dag og pløje mig igennem endnu en bunke rapportskrivning. I varmen. Mens jeg kunne se ud på det der sne uden at få frostmærker på kinderne.

Og jeg skrev og skrev. Sendte spam-agtige mængder post ud i den regionale æter, og fik endelig, endelig noget form på den rapport, der har leget drillenisse de sidste uger. Her sidder jeg så med noget, der svagt kunne minde om fred i sindet og god samvittighed. Nå ja, færdig er jeg selvfølgelig ikke, vel. Færdig er et begreb, man kan bruge om mig selv og min krop efter skrappe løbeture. Eller når jeg har sovet for lidt. Ikke om rapporter. Eller mit job i det hele taget. Men sådan… fredagsfærdig. Efter en dag, hvor der hele tiden var te på kanden og blus på radiatoren. Helt klar på noget weekend.

Mens en replik fra et møde i aftes blev ved med at snurre rundt i mine indre mentale motorveje. Hvorfor har du indrettet dit liv så åndssvagt, Helle. Blev der sagt i forbindelse med noget snak om, hvor lang tid det ville tage mig at komme hjem. Smak – en kindhest.

Her sidder man så. Snart midt i noget halvtredsere. Alene, til fremleje, på landet uden bil. Okay, det med landet har jeg jo løst om lidt. Men replikken snurrede videre og begyndte sit eget liv. Og ja, hvorfor er det, at jeg ikke sidder lunt og godt i mine ungers barndomshjem og hænger julehjerter op i vinduet? Hvorfor er det, jeg ikke har holdt sølvbryllup eller har en Audi holdende i garagen? Der var mange gode grunde til, at vi ikke skulle fortsætte med at være gift. Og jeg er ikke stødt ind i noget mand, som jeg ville eller kunne slå pjalterne sammen med i fred og fordragelighed. Jo, jeg har haft kærester. Med og uden bil. Har også forsøgt et forkølet bofællesskab for længe siden.

Jeg er for vild, ville min mor sige. Og nysgerrig. Og skrap. I stedet flintrer jeg verden rundt i vandrestøvler og løbesko. Når jeg ikke arbejder mig selv halvt ihjel. Jeg bliver ved med at prøve. Og fejle. Og prøve igen. Og jeg måtte prøve at flytte mig fra Århus til København. Og få min lille (store) familie til at hænge sammen igen. Og bare se, hvad der skete ved det. Så er det, jeg sidder her og har for langt til alting. I en midlertidig bolig som en anden studerende.

Med replikken snurrende i baghovedet vred jeg mig alligevel af sted i løbeskoene, inden det blev mørkt. På raske fjed gennem skoven. Eller not. Det der sne er nu pakket, så man skrider rundt som en pløret allike. Det var hyle koldt. Og for at overbevise om, at jeg ikke byder permanent velkommen til vinterforkølelse, trak jeg i ekstra meget tøj. Mødte en pige, der holdt fast i sin hund. Fandme hvor er du sej, råbte hun. Det er osse skidehårdt, råbte jeg tilbage. Og pludselig var jeg på flade skiløjper og kunne sætte en slags tempo i løbeskoene. Op ad bakke er bare for hårdt. Søerne er dækkede af sne, og fuglene er ganske stille. En lille time i en skov, der langsomt blev pakket ind i skumring, skød min weekend i gang. Og så var det også nok med det. Intet kunne drive mig ud igen i kulden. Jeg har været ude. Nu må jeg godt sætte mig og hade vejret igen, ik?

Mens jeg bander lidt over at have for langt til alting.

4 thoughts on “Mit åndssvage liv?

  1. Man kan måske ikke have alt? Og jeg har på fornemmelsen at du fik ret gode ting i bytte for den trygge forstadsidyl. I det mindste behøver du ikke kongruere med naboen om hvem der har de fedeste sten i indkørslen.

    • Nej, det kan man nemlig ikke. Og jeg har jo heller ikke lyst til at bytte. Der er store fordele ved slet ikke at have nogen indkørsel 🙂

  2. Hej Helle,

    Godt du snart skal flytte og være tæt på mange vigtige “ting” og mennesker du holder af.

    En dag møder du måske én mand der er lige så skrap og vild som dig. Men jeg er nok klar over, de ikke hænger på træerne.

    Men bortset fra en mand, så synes jeg nærmest du har alt….og er til inspiration for mange kvinder.

    God weekend – hvad skriver du egentlig rapporter om?

    • Aj, Karina, nu får du mig til at blusse i hele bærret. Inspiration ligefrem?
      Ja jeg glæder mig meget til at flytte til byen. Vi må lave noget løb på Amager en gang ved lejlighed.

      Rapporterne? De handler om kvalitet. Den ene om behandlingskvalitet for forskellige sygdomsområder, og den anden om organiseringen af kvalitetsarbejde i det regionale sundhedsvæsen. Og de er virkelig skyld i, at blogindlæggene bliver lidt sporadiske for tiden.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s