Nej nej nej da, mit liv er ikke åndssvagt. Overhovedet ikke. Mit liv er måske lidt anderledes end så mange andres, men det er mit. Og jeg går måske ikke altid den nemmeste omvej. Mit liv kan være besværligt, det er sjovt, det er spændende, og aldrig, aldrig kedeligt. Ja okay, måske er det ikke altid ophidsende at sidde og tæske i tastaturet. På tid. Og alligevel… Jo det er!
Men jeg kan ind imellem blive lidt ramt på en måde. Af sådan en lille bitte slags tvivl, fordi jeg har lavet nogle valg, som på nogle måder måske har været lidt uortodokse. Sådan set i forhold til den mest almindelige måde. Og de to blogindlæg om mit “åndssvage liv” er hverken forsvar, retfærdiggørelse eller piv. Det er bare en slags tankerækker, som blev sat i gang af en sætning. Og det er meget godt, tror jeg, at sende sådan nogen tankecirkler i omdrejninger ind imellem. Bare for lige at samle lidt sammen på det der liv. Selvom det ikke er nytårsaften eller noget. Det gør folk i forstæderne sikkert også. Jeg mener, – man kan vel også have brug for at reflektere en smule over, om livet nu virkelig er at sidde med ham der i sofaen, ik?
Og det der tvivl, det er ikke noget, der slår dybe rødder mig for alvor.
Jeg har jo valgt det her liv. Det er jo mit valg at være alene om Søndags-Politiken, og det er mit valg at møblere mig selv om fra Jylland. Og nu kan det godt komme til at lyde som om jeg lider af en politisk korrekt virus. Eller noget. Men ikke at have bil er også et valg. Jeg kan jo bare ikke sidde der og mene alt muligt skrapt om miljø og økologi. Og økonomi i de større linjer. Mens jeg suser af sted ud af motorvejen, vel? Og det er en fest, når det er varmt og sommer, og fuglene synger. Om vinteren tager det bare lang tid. Og er koldt. Og man kommer til at sende hadefulde vibes ud mod snebunkerne og vejrguderne. Men så kan man jo lytte til noget radio eller musik, mens man flytter sig. Og det er et spørgsmål om at indstille frekvensen, ikke bare i radioen, men også min indre frekvens. Eller man kan benytte det til et mentalt frikvarter. Og holde op med at betragte transporttid som spildtid.
Jeg kender mennesker rundt om i verden, der har større transportudfordringer, end jeg har. Tag nu bare på de folk, jeg levede med i Nepal, da jeg rejste derud i sommer? Tre dages spadseretur til det nærmeste hospital? Det sætter jo også dagligdagens små problemer med at slæbe mælk og vaskepulver hjem fra Brugsen i perspektiv, ik’? Eller mine 4-5 km til s-toget? Herregud altså.
Nok om det. Jeg er hjemme i min varme stue efter en dejlig weekend sammen med mine forældre. Jeg hjalp min mor med at købe julegaver. On the internet. Det er da æskesmart. Vi sad i ro mag i deres varme stue med god Barolo i glassene og klarede de allerfleste gaver. Bare sådan. Og slap helt for mit værste hadescenarie: julegaveindkøb. I låv the internet.
Og – forresten – tog jeg en taxa fra stationen, da jeg kom til Birkerød med toget.
Helles Blog 
Det ér nemli´ godt med perspektiv på tingene 🙂
knus
lene
Selvfølgelig er dit liv ikke mere åndssvagt end så mange andres. Jeg mener jeg sidder jo også ind i mellem ad h. til langt væk og tænker hvorfor jeg ikke bare kunne møde en helt almindelig dansker med samme baggrund som mig og så bo tæt på det jeg gerne vil? Eller bare havde holdt mig som single og for evigt gøre lige hvad der passer mig?
Jamen det kunne jeg ikke fordi jeg var i en bestemt situation som gjorde at nogen valg blev som de blev. Og det var du også – så du valgte. Nogen gange vælger vi noget fordi vi regner med et bestemt resultat og har nogen idéer om hvordan vores liv så bliver. Senere viser det sig så at konsekvenserne var lidt anderledes – eller måske meget anderledes – fordi…..??? Der skete uforudsete ting, det var sværere end vi troede det vill blive, livet tog os i en anden retning, you name it. Det betyder ikke at vi tog et forkert valg og vi har også lov til at synes det var et lortevalg, man har jo lov at lave lidt fejlstyringer i sit liv. Og så sidder man lidt og kigger på de andre og forestiller sig hvor herligt de har det – men i og med man ikke er en flue på deres vægge ved man jo strengt taget ikke om de også har taget nogen valg de er lidt i tvivl om.
Så plejer jeg at “count my blessings”, tænke på alle de gode ting: Raske søde børn, en mand som er alletiders det meste af tiden (selv om man kan blive ret træt af sådan en også skulle jeg hilse og sige), mad på bordet, løberliv…… alt det du godt ved og er så god til selv at finde frem. Du er et stærkt og utrolig givende menneske, med så meget overskud og med så mange talenter som vi andre får lov at nyde godt af! Og nu er du jo ved at “reparere” lidt på nogen af de dele du er utilfreds med.
Tak fordi du også lige satte vores tanker lidt i gang bag ligusterhækken! 😉
Knus Kirsten