Flow

I de gode gamle dagen blandt Kaospiloter og andet godtfolk i Århus talte vi meget om ‘flow’. At have oplevelsen af flow i et projekt var det ypperste. Flow er ikke nødvendigvis at opnå de resultater, man ønsker. Flow er følelsen af bevægelse. Martin Spang Olsen taler om det samme, når han taler om følelsen af bevægelse i et af de første trin i en kreativ proces. En følelse af bevægelse og sammenhæng. Og sådan en følelse har jeg haft næsten hele dagen.

I går vågnede jeg efter en rædselsnat. Med snot og hoste og vågne timer. Med en stressabe siddende i nakken. Over alt for mange deadlines og alt for store rapporter truende i horisonten. Med en rask beslutning slukkede jeg computeren ved halv fire tiden og traskede op til stationen og videre til København klædt på til jul. Her julede jeg stille rundt sammen med alle de andre. Købte julegaver og fødselsdagsgaver til ham den rødhårede (som slet ikke er rødhåret mere) og havde fornøjelsen af alle mine unger hele aftenen. Mens vi fejrede ham. Og jeg vågnede uden stressaber i nakken.

Helt usædvanligt kom der en bus i morges. Jeg steg på og kørte til stationen. Lige i tide til at stige på s-toget, mens jeg dårligt løftede øjnene fra Jussi Adler Olsen, som også nu har indfanget mig. I Hillerød spadserede jeg direkte over i bus nr. 701 og trådte ind på mit kontor et kvarter senere. Se det er en start på dagen med rent flow. Selvom jeg måtte lægge Jussi fra mig.

Efter 5-6 kreative overspringshandlinger satte jeg mig med en kande the og lukkede op for stress-projekt numero uno. Og efter at have cirklet lidt omkring det, begyndte der langsomt at vokse noget form frem. Pludselig havde jeg fat i en lille snip. Som kunne bevæge sig. Som viste nye veje. Og pludselig havde jeg faktisk skrevet fem sider. Og lavet tre diagrammer. Og nu er den levende, den rapport.

Rapportens liv gav mig ro. Og jeg lukkede computeren ned omkring klokken tre. Og holdt fri. Kørte med kollega Hanne til Birkerød, købte noget nissegejl til nisseriet på kontorgangen og vandrede hjem til min landzone.

Graden af objektivt flow var nok begrænset, da jeg trak i løbeskoene og tændte pandelampen. Men følelsen….. Min løbetur var eventyrlig. En times tid gennem skoven under en stjerneklar himmel. Månen lyste orange, og træerne knagede. Under mig var is og løs nysne. Jeg løb gennem skoven forbi Stubbe Sø og videre til Løje Sø i Holte. Mødte en enkelt skiløber med pandelampe. Pludselig sprang et større dyr tværs over stien foran mig. Og sendte små chokbølger gennem mig. Som lige så hurtigt lagde sig, fordi det hele var et eventyr.

Og nu har jeg netop ladet to flødeboller flyde ind sammen med min te. Det er vel også en slags flow?