Har holdt stille, stille søndag. Ladet mig flyde stille af sted på efterdønningerne af lidt rigelige mængder Barolo. På den meget stille måde. Ankom lettere pløret til hjemadressen i aftes efter at have overtalt noget ædru mand til at køre omkring Birkerød. Og det gjorde han sgu.
Nu er god Barolo slet ikke skidt, selv ikke i rigelige mængder. Og slet ikke assisteret af fabulous buffet med både varmrøget laks, råmarineret oksemørbrad og andebryst, kreeret af veninde, som ellers klager over manglende lyst til at lave mad. Det gjorde hun så da i går. Nu var det selvfølgelig ligesom også hendes fødselsdag på den runde måde. Som vi med store armbevægelser hjalp hende igennem. Et selskab af dejlige veninder, jeg ikke havde set i flere år, hjalp også Baroloen godt på vej. Sjældent har man oplevet så kloge og indsigtsfulde kvinder. Og sjove. Og smukke. Og i så mange timer. Som selvfølgelig blev plørede på den mest charmerende måde.
Derfor er der selvfølgelig heller ikke meget at skrive om på sådan en søndag. To aviser, et “Opdag Verden”, Samvirke og det sidste af Jussi Adler-Olsens Alfabethuset rammer stort set min dag ind. En hylekold løbetur for at blæse resterne af Barolen ud af systemet og opretholde en illusion om noget træning sluttede de lyse timer af. Mens jeg løb på opdagelse omkring Hørsholm og skændtes med et par hysteriske småhunde på vejen.