Nogen der gider sparke mig igang?

Hjemme klokken fem. Og det er endda relativt tidligt. Og jeg er tæt på desperat. Der er en hel uge tilbage, før lyset langsomt, langsomt vender tilbage. Jeg gider ikke. Jeg boykotter det hele, gør jeg. Det er så fisekoldt. Og det er så sortemørkt hele tiden. Jeg synes, det er usjovt at løbe. Min cykel står på uge nummer ?? parkeret i cykelskuret i Hillerød med brækket bremsekabel. Og det er alligevel helt utilrådeligt at cykle på Kongevejen. Jeg får svip, gør jeg.

På vejen hjem i dag spekulerede jeg lidt over, hvordan det egentlig var med mig tidligere. I de gode gamle dage løb jeg jo som regel mine bedste konkurrencer om vinteren, fordi luften er renset for pollen. Så jeg må have trænet pænt meget. Også om vinteren. Muligvis er det bare sådan noget gammelkone fernis, der har lagt sig over min hukommelse. Det sker jo, ved vi. Men jeg har ingen erindring om, at det var så forbandet svært at komme af sted. Dengang. Måske hang det sammen med, at jeg boede i byen. For selvom det var mørkt og koldt, så var det aldrig sortemørkt. Og det er der i Birkerød. Skulle man løbe af sted mod noget oplyst, ville man slå saltomortaler, fordi byen har valgt at beklæde sin eneste handelsgade med noget vanvittigt glat gult stenhalløj.

Måske hang det også sammen med mit klubliv. Jeg boede nærmest i løbeklubben. Trænede sammen med andre 4-6 gange om ugen og løb et eller to pas alene. Efter træning kastede vi os i sauna. Måske var det bare det? Måske var det at have alle de timer sammen vigtigt nok til, at jeg glad susede af sted til Århus Stadion? Mit indtag af vittigheder er i hvert fald faldet markant siden da. Århus Stadion og Marselisborghallen var centrum for vores løber-samliv igennem rigtig mange år. Marselisborghallen er et mærkeligt sted. Den er gammel, og virker sådan lidt oldnordisk. Alligevel bliver holdt indendørs atletik-stævner her. Her har jeg trænet sammen med Joakim B. Olsen, Renata Pytelowski, Martin Voss og Marie Bagger, hvis nogen overhovedet kan huske dem (kuglestød, længdespring, 2xstangspring)(Phyiii – hvor er jeg blevet gammel). Marselisborghallen er pivkold om vinteren, og omklædningsrummene er meget lidt appetitlige. Man måtte vare sig for vilde nullermænd, der lå på lur i hjørnerne. Alligevel troppede vi op næsten hver eneste eftermiddag for at træne både ude og inde. Stadion var ikke meget bedre, selvom det var Team Danmark Center for Atletik. Men saunaen var varm begge steder, og selskabet var fint. På stadion var der styrketræningsrum og massage, og i Marselisborghallen blev vi stroppet igennem cirkeltræningsprogrammer, der sikkert ville få mig til at falde mig død om i dag.

At løbe gennem skoven med pandelampe frister mig ikke en tøddel i dag. Fordi der også er forbandet koldt. Og fordi jeg allerede har gået rundt i Birkerød City og bundfrosset. Jeg gider ikke. Og jeg bliver siddende herinde i varmen. Og lyset. Og siger pyt.

5 thoughts on “Nogen der gider sparke mig igang?

  1. Hej Helle

    Tja, har det nogenlunde på samme måde, kræver al min viljestyrke for at komme afsted i disse dage. Kulden sniger sig på bare ind på en. Og ja, nu du siger (skriver det) så var det altså nemmere får år tilbage. Mange år og vintre har jeg løbet rundt i KBH. Utterslev mose, og omegn. Her er osse bare mørklagt. Så er det altså svært..;-)

    God aften i sofaen, og ja Pyt!

    Knus

  2. Du ser bare at få puttet dit liv i flyttekasser og kommer her ind af – så skal jeg personligt gerne komme og ringe på og være dine dårlige samvittighed. Jeg havde en dejlig 30 km tur på Amager her til aften – men indrømmet, det var lidt koldt på vejen hjem hvor der var modvind hele vejen.

  3. Hep! Det du fejler, lider jeg også af. Big time. Kan ikke ikke ikke komme ud af døren men overfaldes gang på gang af te, muffins, en god bog, sofaen, ungerne, nørklerier… you name it. Men der kommer bedre tider. Forhåbentlig snart….
    Knus herfra 😉

  4. Som du forstår er du ikke alene – en generel dyne af “vi gider ikke” har lagt sig over den nordlige havlkugle.

    Men du beder om vi lige kan sparke dig i gang? Med fornøjelse:
    “Kan du så få røven op af sofaen og komme ud af røret, kone!!!!”

    Ahhh det var herligt at få lov til! Tak 😉
    Knus Kirsten

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s