Nogen der gider sparke mig igang?

Hjemme klokken fem. Og det er endda relativt tidligt. Og jeg er tæt på desperat. Der er en hel uge tilbage, før lyset langsomt, langsomt vender tilbage. Jeg gider ikke. Jeg boykotter det hele, gør jeg. Det er så fisekoldt. Og det er så sortemørkt hele tiden. Jeg synes, det er så usjovt at løbe. Min cykel står på uge nummer ?? parkeret i cykelskuret i Hillerød med brækket bremsekabel. Og det er alligevel helt utilrådeligt at cykle på Kongevejen. Jeg får svip, gør jeg.

På vejen hjem i dag spekulerede jeg lidt over, hvordan det egentlig var med mig tidligere. I de gode gamle dage løb jeg jo som regel mine bedste konkurrencer om vinteren, fordi luften er renset for pollen. Så jeg må have trænet pænt meget. Også om vinteren. Muligvis er det bare sådan noget gammelkone fernis, der har lagt sig over min hukommelse. Det sker jo, ved vi. Men jeg har ingen erindring om, at det var så forbandet svært at komme af sted. Dengang. Måske hang det sammen med, at jeg boede i byen. For selvom det var mørkt og koldt, så var det aldrig sortemørkt. Og det er der i Birkerød. Skulle man løbe af sted mod noget oplyst, ville man slå saltomortaler, fordi byen har valgt at beklæde sin eneste handelsgade med noget vanvittigt glat gult stenhalløj.

Måske hang det også sammen med mit klubliv. Jeg boede nærmest i løbeklubben. Trænede sammen med andre 4-6 gange om ugen og løb et eller to pas alene. Efter træning kastede vi os i sauna. Måske var det bare det? Måske var det at have alle de timer sammen vigtigt nok til, at jeg glad susede af sted til Århus Stadion? Mit indtag af vittigheder er i hvert fald faldet markant siden da. Århus Stadion og Marselisborghallen var centrum for vores løber-samliv igennem rigtig mange år. Marselisborghallen er et mærkeligt sted. Den er gammel, og virker sådan lidt oldnordisk. Alligevel bliver holdt indendørs atletik-stævner her. Her har jeg trænet sammen med Joakim B. Olsen, Renata Pytelowski, Martin Voss og Marie Bagger, hvis nogen overhovedet kan huske dem (kuglestød, længdespring, 2xstangspring)(Phyiii – hvor er jeg blevet gammel). Marselisborghallen er pivkold om vinteren, og omklædningsrummene er meget lidt appetitlige. Man måtte vare sig for vilde nullermænd, der lå på lur i hjørnerne. Alligevel troppede vi op næsten hver eneste eftermiddag for at træne både ude og inde. Stadion var ikke meget bedre, selvom det var Team Danmark Center for Atletik. Men saunaen var varm begge steder, og selskabet var fint. På stadion var der styrketræningsrum og massage, og i Marselisborghallen blev vi stroppet igennem cirkeltræningsprogrammer, der sikkert ville få mig til at falde mig død om i dag.

At løbe gennem skoven med pandelampe frister mig ikke en tøddel i dag. Fordi der også er forbandet koldt. Og fordi jeg allerede har gået rundt i Birkerød City og bundfrosset. Jeg gider ikke. Og jeg bliver siddende herinde i varmen. Og lyset. Og siger pyt.