Glædelig jul for pokker da

Julen er min tidslomme.
Hvor jeg drikker vin med mine unger og forældre og snakker rundt om bordet til sent.
Hvor computeren får lov at blive helt kold.
Hvor jeg hænger julepynt på træet sammen med Alma og min far. Fra den store kasse med pynt, som Alma har produceret i børnehaven.
Hvor vi går rundt i nattøj hele formiddagen. Og eftermiddagen. Og bare tager snetøjet udenpå, når vi skal kælke.
Hvor drillenissen er rejst med fra København og har fyldt støvlerne med chokoladenisser. Fnis.
Hvor drengene står i køkkenet.
Hvor Alma og Ella hyggesnakker løs på den der lidt afdæmpede forventningsfulde måde. Der er noget i gære.

Det er nu, vi sådan sover hulter til bulter rundt i mine forældres store hus. Og spiser morgenmad, når vi vågner. Det er nu, huset summer af hemmeligheder og raslende gavepapir.
Vi læser aviser og fortæller hinanden, hvad vi læser. Og diskuterer. Alt.
Vi drikker øl og snaps til frokost, mens ænderne syder i ovnen. Her lugter af jul. Og vi kværner kilovis af clementiner.

Jeg løber morgenture i sneen og mugger lidt over vinden. Og sneen. Og kommer rødnæset ind i julevarmen.

På en eller anden måde gør julen os til endnu mere ‘vi’ end til daglig. Jeg elsker at sidde her og lytte lidt til min store familie, der tusser rundt og forbereder. Inden jeg om lidt trisser med. Min jul er for evigt blandet med noget andet. Fordi det var lige i juledagene, at jeg fik min kræftdiagnose for fire år siden. Og det var i de dage, Alma blev født for fire år siden. Julen vil altid være en afsked og en begyndelse. Et farvel til mit “gamle liv” og et goddag til nyt liv, både for Alma og for mig. Begyndelsen er ved at få overtaget, kan jeg mærke. Min krop minder mig stadig om, at julen også hænger sammen med svulster i halsen og kemoterapi. Jeg får sære fornemmelser og vågner om natten, som om noget fylder i min hals og forhindrer mig i at trække vejret.

Men – HA – jeg trækker det vejr. Jeg er. Og vi er i den grad sammen om at være og om at lave vores jul til noget ganske særligt. Mit liv er landet på fødderne igen og tak for hjælpen.

GLÆDELIG JUL DERUDE. For pokker da!

6 thoughts on “Glædelig jul for pokker da

  1. Kæreste Helle
    Det lyder fortryllende og så livsbekræftende, så jeg får klump i halsen. For dig og din familie. JEG er glad for, at du trækker vejret, og vi har fået mulighed for at mødes. Julen bringer altid de store følelser frem. I år vil det alt til trods være svært, at min far ikke sidder med ved bordet mere. Meget mærkeligt og hjerteskærende.
    En glædelig jul til dig og hele familien.
    Kærlige hilsener og stort juleknus
    Katrine

  2. Glad for du er, så jeg kan følge din meget inspirerende og livsbekræftende blog, og håber vi en dag mødes. Julen bringer ofte mange minder og følelser op, samme her. Men fyldes af stor taknemlighed for livet, som absolut ikke er en selvfølge.
    Glædelig jul til dig og dine kære.
    Knus

  3. Hej Helle
    Jeg “faldt” lige over din blog og blev i den grad grebet af dit indlæg – sikke du kan skrive så det giver billeder på nethinden! Det lyder som en rigtig hård tid du og din familie har været igennem, men også som om du er kommet styrket ud “på den anden side”. Det er absolut ikke sidste gang jeg kigger forbi din blog. Glædelig jul :-).
    Mvh Gitte

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s