En dag som sofakartoffel

Havde en rådden løbetur i går, som nok føltes længere, end den var. Lagde ud med tunge ben, som blev trampet lettere efter en halv times tid. Og så gik det faktisk helt godt den næste halve time. Men pludselig var det slet ikke godt mere. Måske fordi jeg blev kold. Jeg havde smidt min trøje, mens jeg havde medvind og alt var varmt og løb lidt overstadigt med bare arme for første gang i mange måneder. Og modvinden satte brat ind, da jeg rundede 8tallet langt ude på Kalvebod Fælled. Anyway – var det en sølle figur, der tjekkede ind på Sluseholmen. Og det tog uendeligt at få varmen igen.

Vågnede i morges og skrinlagde enhver plan om noget. Havde ondt i halsen, ondt i hovedet, ondt i alle muskler og lette feberøjne. Ingen langtur. Ingen babybesøg. Ingen rejsemesse. Men dynen på sofaen med en kande te og weekendens aviser. Mens jeg krydsede fingre for en lynhelbredelse.

Hvad laver man så sådan en hel dag som sofakartoffel? Ikke en skid, faktisk. Læser og læser og læser. Sover lidt. Og læser igen. Ser lidt atletik. Indtil solen provokerede mig lidt ud af starthullerne. Stormen for nogle uger siden gjorde det ret tydeligt, at der er saltvand i min kanal. Og med solen direkte på ruderne kunne jeg nærmest ikke se til den anden side. Saltvand giver sådan noget uigennemsigtigt klister på ruderne, skal jeg hilse og sige. Udenfor på kanalen var en flok ænder og en flok svaner på fælles spadseretur, og jeg kunne se dem gennem en grå film. Det var det afgørende slag mod dagens livskvalitet, og jeg iførte mig tykke trøjer, gummistøvler, kost, vand og skraber. Og skurede løs. Det blev bedre. Men jeg har klart et udviklingspotentiale der. Jeg har ikke brugt mange tankespind på vinduespudsning i mit hidtidige liv. Nu er vinduer bare blevet en påtrængende del af indretningen her. Så måske jeg skal lære det. Eller lave en aftale med en vinduespudser. For i fire meters højde er ruderne stadig klistret ind i saltvand. Og jeg ville helt sikkert dumpe med et brag til den store vinduespudsereksamen.

Men den fremadrettede løsning de næste par dage bliver Panodil. Der er projektplanlægning på spil. Og sådan rigtigt syg er man ikke, når man kan gå op i vinduespudsning.

6 thoughts on “En dag som sofakartoffel

  1. Håber du er kommet ud af Panodil-tågerne. Foråret er kommet! Lige i dag på kvindernes dag. 🙂

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.