Hold nu op, Lykke Friis. Du er ikke stor nok til at lukke en international kampdag, vel? Og bare fordi man i Gentofte segmentet har sit på det tørre, er der ingen grund til at aflyse noget international solidaritet. Hvor er det dansk på den ufede og navlepillende måde.
Der er f.eks. al mulig grund til at vise en åben støtte til kvinderne i Yemen, som med åbne ansigter og verdens største mod aktivt går i demonstrationer for kvinders rettigheder i Yemen. Eller de tunesiske, eller de libyske, eller de egyptiske.
Der er grund til at vise sin solidaritet med de mange millioner kvinder, som ikke kan føde deres børn under ordentlige forhold, eller som ikke kan få den nødvendige professionelle hjælp under deres graviditet. Og derfor dør i hobetal.
Der er grund til at rejse sig for alle de kvinder, som må kæmpe en daglig kamp for at brødføde sig selv og sine børn.
Der er grund til at markere international solidaritet, fordi der stadig dræbes pigefostre. Fordi de er piger.
Der er også grund til at fejre, at den solidaritet, der har været markeret siden den 8. marts 1908, har resulteret i en større grad af ligestilling i vesten. Og at der nu tilsyneladende er mange flere på verdensplan, der faktisk også ønsker sig piger.
Skal vi ikke sammen blive ved at huske på vores formødre, der kæmpede med liv og helbred som indsats, for den stemmeret, vi tager helt for givet i dag? Det er ikke længere siden end 1915, for Søren. Er det ikke smart, at vi har en helt speciel dag til det?
Og så er der også grund til at kigge under egen dørmåtte, Lykke Friis. Information har på det seneste kigget kommunale kontrolgrupper efter i sømmene, og det ligner en klapjagt på ressourcesvage enlige kvinder med mørke toner i huden, som man så med et slag kan fratage de allersidste kræfter. Det ser ikke kønt ud.
Kom nu, tøser. Lad os nu slå et slag for, at vi ikke altid bare er os selv nok. Lad os da vise de kvinder ude i verden, at vi tænker med dem og på dem. Lad os vise de udsatte kvinder i Danmark, at de ikke er helt glemte. Lad os vise Lykke Friis, at kvindernes internationale kampdag ikke handler om at udelukke mænd. Men at det handler om solidaritet og lighed. Og lad os grine højt af det mandepanel, hun har nedsat af økonomidirektører, chefforskere og andre med sit på det tørre.
Imens kan vi så sammen glæde os over, at vi har vores så meget på det tørre, at vi kan blogge side op og side ned om vores løbeture og daglige hverdagsproblematikker.
Helles Blog 
Og hvor mange af de selvfede trunter der normalt løber rundt her i Danmark og demonstrerer på denne “kampdag” skænker bare en af de fornuftige sager du nævner så meget som en eneste lille tanke? Er det ikke en flok nypuritanistiske der i den grand er travlt optaget af at pille godt og grundigt i egen navle?
Og nu er jeg glad for at jeg normalt kan løbe fra de fleste af dine faste læsere – måske er det lidt dårlig timing at skrive dette netop i dag 🙂
Good point – men så meget desto mere grund til at hanke op i det mindste én gang om året.
Og jeg glæder mig alligevel til at løbe en tur sammen med dig ( måske er du stadig så kvæstet, at jeg har en chance?)
Enig Helle – og egentlig også med dig, Jesper.
Der findes mange vinkler på denne dag, men en ting er helt 100 – den er ikke ligegyldig.
Jeg linker altså til dit link fra mit, fordi du skriver alt det jeg ikke vidste at jeg også kunne have skrevet. Hils Lykke Friis!
Og jeg linker fluks tilbage. Jeg hilser derinde 🙂
Pingback: Mænd er den anden halve verden « Fru Z
Jeg er bare så enig – godt skrevet!
Hvor har du dog fat i noget rigtig! Bare fordi vi har det godt, behøver det ikke at være ensbetydende med at der ikke er noget at kæmpe for. Solidaritet og lighed – retten til at kunne forsørge sig selv som kvinde.
Min personlige kvindekamp går på at hjælpe en kvinde i Uganda med at blive selvstændig farmer. Jeg startede sidste år på Kvindernes Internationale Kampdag og nu står der en flot farm i udkanten af Kampala. Victoria, som kvinden hedder er så småt begyndt at kunne sælge af sine afgrøder – det sidste der mangler er at få lagt elektricitet ind til grunden og sat gang i den rentvandspumpe, der allerede ligger der nede og venter.
Se det synes jeg er en meningsfuld kamp, at hjælpe en ressourcestærk kvinde i gang med at kunne forsørge sig selv og dermed også hjælpe andre kvinder i sit hjemland.
Der er masser at kæmpe for, man skal bare have øjne for det.
Projektet kan følges her: http://www.facebook.com/album.php?id=779876865&aid=174729
De bedste hilser og god kamp 😉
Pernille
Aj, Pernille, sikke et fedt projekt. Og dejlige billeder fra Uganda. Jeg rejste i Uganda for næsten ti år siden. Må jeg dele dit album på FB?
Tusind tak for dit bidrag både her og i uganda
Hej Helle
Du må dele alt det du orker 🙂 mit ønske er at projektet bliver en inspiration for andre. Der skal så uendelig lidt til, for at kunne gøre en kæmpe forskel for et andet menneske – hvis blot man tør engagere sig i et andet menneske og lukke dem ind.
🙂
Done. Og der er mange, der kigger med på Facebook. Tak igen
Du rammer bare så plet. Endnu en gang. Jeg elsker, at du kan ruske op. Også i mig. For vi skal have ruskere, som kan huske os på det, som vi går og glemmer i hverdagen. Især på denne dag. Trods alt. Alt det tørre…;-)
Knus 🙂
Det var så lidt. Gør det gerne 🙂