Ord, ord, ord

Come on, Høstrup – skal du slet ikke holde ferie? Du skriver, så tasterne gløder, når det er hverdag, og nu sidder du inde i et møggammelt hus og tamper i tasterne den ganske dag? Er du da kugleskør? Er det måske ferie? Altså almindelige, fornuftige mennesker sørger for noget sol og strand og is og rødvin.

Måske? Jeg er på højskole og på skriveværksted. Og jeg er træt i mit hoved. Ord trætter for vildt. Ordskvalder. Ordkløveri. Nye ord og gamle ord og eksperimenterende ord. Små ord og store ord. Betydninger fyger om ørerne og vi leger med ord og rytme hele dagen.

Stikord: “Vand”. Skriv i to minutter! Læs igennem. Læs højt. Hvad gør teksten? Hvad gør ordene? Hele vejen rundt.

“Jeg går ind” – fortsæt sætningen og skriv i to minutter. Læs igennem. Læs højt. Lyt og lær.

“En skønne dag” – skriv i to timer. Print. Læs højt. Lyt og lær.

Det er jo helt simpelt, ikke? En lille gruppe – 11 mennesker – sætter sig sammen, fordi vi elsker ord. Og lader os udfordre og provokere. Bliver tænksomme og reflekterende. Skriver lidt videre.

De der ord hiver energi ud af ørerne. Vi var trætte i eftermiddag. Jeg tog en tur i byen og hentede min rygsæk til den næste ferie hos Lars i Friluftsland. Det gav lidt luft under håret, og jeg cyklede tilbage til højskolen, åbnede computeren og skrev videre.

Lyder det kedeligt? Jamen jeg ved ikke, hvad det er med de ord. De bliver mine små sarte nyfødte, som jeg pakker tæt til mit bryst og skærmer mod nysgerrige blikke. De er uregerlige børn, som lever deres eget liv og gør helt andre ting, end jeg havde planlagt. Og det er mig, der bestemmer. Jo, det er. Men de gør oprør. De provokerer. Jeg slår blufærdigt blikket ned og prøver at klæde ordene på, så de ikke står der i deres nøgenhed. Så alene når jeg har efterladt dem der på papiret. Så står de der i deres stiveste puds og snubler lidt over hinanden.

Mens jeg genert stryger ordene over håret. Og forsøger at løfte noget slør for deres betydning. Min betydning? Der sker noget med dem, når de kommer frem i lyset. Og der sker noget med mig. Jeg bliver lidt sårbar og genert sammen med de ord, når de er sluppet løs i rummet. Men så er det godt at mærke de andres generthed og deres omsorg for deres nyfødte ord.

Nej jeg keder mig ikke. Og jo, for fanden da, hvor jeg holder ferie. Jeg skriver og skriver, og det er mig der bestemmer. Jeg blokerer og sveder og finder noget flow i nogle ord. To ugers ro, og to uger med egen kok. Jeg skal bare stå op hver morgen, trække i løbeskoene og tæske lidt rundt på Amager Fælled, inden jeg cykler afsted til højskolen. Morgenmad, frokost og aftensmad står på bordet til rigtige måltidstider hver dag.

Jeg er på usikker grund i trygge hænder

Sculpture by the sea