Jeg har kendt og holdt af Tour de France, så længe jeg kan huske. Og det er ca 3000 år, så det er lang tid. Jeg har set Tour med min far, med ham jeg var gift med, med min søn, med venner, og jeg har set Tour i Italien, i Spanien, i Frankrig og sågar i Nepal. Jeg har haft fjernsyn kørt i haven, og set det under et træ. Men intet kan alligevel drive mig til at sidde foran et tv en sommerdag. Jeg følger med på afstand og ser sammendrag om aftenen. Fandme om den korte sommer skal bruges i sofaen. På at se nogen andre knokle rundt i noget frisk luft.
Spørgsmålet om doping i cykelsporten har aldrig hidset mig op. Det kan få mig i det røde felt, når motionsløbere ukritisk propper sig med medikamenter og kosttilskud, eller når fitness-filejser spiser kreative hormonpræparater for at få større bøffer. Men at lægeovervågede elitecyklister, som lever af det, får medicin, der får dem til at restituere hurtigere, er et aktivt valg, de har truffet. De træner røven ud af bukserne, og det medicinen kan gøre, er at de kan tåle at træne endnu mere. Det kan på ingen måde få mig til at hyle op om fair play og sportsmanship. Det er et arbejde. Det er ikke en amatørkonkurrence. Det her er deres levebrød. Deres karrieremuligheder. Noget er tilladt, noget er forbudt. Og på mange måder kan det virke lidt tilfældigt. Er det ‘sportsmanship’ at ligge hele natten med intravenøse væsker og vitaminblandinger? Det er nemlig tilladt. Også uden lægeovervågning. Gør det dog tilladt for professionelle cykelryttere at indtage lægeovervågede præstationsfremmende midler. Vi ved heller ikke, hvad store doser vitaminer gør ved en krop på sigt.
Lad dem nu bare køre videre, og drop den latterlige hetz mod cykelryttere som Michael Rasmussen. Hvorfor i alverden skulle Bjarne Riis ikke kunne være direktør for et cykelhold? Fordi han engang har taget noget forbudt medicin? Hva? Lad dem nu bare underholde mig, og spar mig for prædikener og dobbeltmoral. Lad dem passe deres arbejde. Og jeg beholder mine sommerdage. Og glæder mig helt barnligt over, at vejrudsigten har fejlet på den fede måde to dage i træk.
Helles Blog 
Er osse “barn af Touren” sidder dog ikke klinet til skærmen dag ud og dag ind, men den køre i baggrunden. Kan kun tilslutte mig dit synspunkt, og synes de skal stoppe forfølgelsen og hetzen. Find en måde hvor det er lovligt,hvor de med god samvittibghed kan passe deres arbejde og ikke stå forsud i tide og utide. Og uanset doping eller ej, så er det vildt hårdt og ekstremt det de gør, og jeg følger gerne med på siden 🙂
Jeg er aldrig pjattet med at tænde for tv’et når det sådan er dag. Undtagen de gange, hvor vi har kunnet gøre det udendørs.
Hej Helle,
Jeg er vild med at se Tour de France, og ret træt af at være på job i dag, hvor kongeetapen køres. Men jeg vil nu alligevel også træne, og må nøjes med aftenens opdatering.
Jeg er vild med at læse om udstyr og synes det er dejligt at du nørder lidt ud i det. Er spændt på at læse om jeres tur, det lyder som en stor og spændende udfordring/eventyr.
Din nye rygsæk ser fin ud. Jeg er lidt imponeret over I kan nøjes med 8 kg. Da vi løb Extreme marathon havde vi 6 kg i rygsækken, og det var bare én overnatning. Men vi havde jo også telt, sovepose osv. med. God idé at sove i hytte.
Kærlig hilsen og forsat god ferie
Karina
Haha -hvis du skal have udstyrsnørderi for alvor, skal du skifte kanal til Jespers blog. Som han helt rigtigt skriver, er jeg en ren copycat.
Uden telt, sovepose, liggeunderlag og kogeudstyr sparer vi pænt på vægten. Vi havde fire kilo i England, så max 8 kg skal nok komme til at holde nogenlunde stik.
Og vi lover at poste billeder og beretninger, når vi er hjemme igen 1. september.