Natteroderi

Sidder på morgenkvisten efter en besynderlig nat. Genboer på den anden side af vandet havde gang i, hvad der lød som verdens største opvask, da jeg vaklede i seng med små øjne. Og det lyder højt mellem husblokkene hen over vandet, kan jeg fortælle. På pigernes fnis og drengenes rå latter, lød det som teenagebørn på opgave.

Okay så. Tog igen fat på Paul Auster’s Sunset Park, mens de klirrede og fnisede færdigt. Læs den, forresten. Det er en fantastisk bog, så de blev tilgivet, de fnisende teenagere. Og jeg faldt sødt i søvn efter nogle sider. Og vågnede efter et par timer. Og så blev det bare en af den slags nætter, hvor man hele tiden bliver afbrudt. Så skal man tisse. Så er man tørstig. Så sveder man. Så bliver det alligevel lidt køligt. Så kom en myg forbi, fandme. Og så kværner der en stemme løs langt bagude i bevidstheden. Om alt muligt. Løst og fast.

Hold nu kæft, får man lyst til at brøle. Er du klar over, at jeg skal være skarp på jobbet om nogle timer? At jeg egentlig har planlagt at løbe en morgentur på fælleden? At jeg bare ikke har tid til det her pjat.

Men den blev, stemmen. Husk nu at ringe til Telmore om en ny iPhone, ik? Jeg skal også have lagt alle bøgerne over på min Kindle (og så fik jeg lige flashet mit nye elektroniske gear). Og den blev ved: Hvor mon medlemskortet til Bjergklubben har gemt sig – det skal jo med til Alperne. Bare jeg nu ikke bliver mere forkølet. Mon min veninde i Århus har det godt? Det er længe siden, jeg har ringet. Mon jeg kan nå at lave tre interviews inden den 11.? Åh, nu glemte jeg at rense vandblæren til mit drikkesystem. Osv., osv., osv. Hold da helt op, hvor kan man spilde en nat på ligegyldigt sludder.

Om lidt er jeg på vej ud i verden. Droppede morgenløbeturen. Den må gøres i morgen i stedet. Jeg har jo trænet ret fint hele sommeren, faktisk. Jeg tror, jeg er tæt på klar. Har haft flere uger med omkring 100 km i løbeskoene, 150-200 km på cyklen og styrketræning flere gange. Så det skal nok gå, og jeg skal nok skrive lidt mere en dag om forberedelserne til at løbe ti dage i bjergene med oppakning på ryggen.

Og alle nattekværnerierne? Dem må jeg jo løse i de næste dage, så den stemme klapper i. Og så fik jeg delt kværnerierne og det ligegyldige sludder med resten af verden.