Hvorfor?

I aftes havde jeg besøg af min meget kloge søn og hans meget kloge kæreste. Og søde. Og vi havde kloge snakke. Som blev klogere og klogere i løbet af aftenen. Mens vi indtog rå mængder tapas, som jeg havde jongleret frem og tryllet med fra køleskabets gemmer.

Så er det bare, jeg spørger. Hvorfor får jeg forfærdeligt ondt i hovedet, hver gang jeg har haft to så kloge mennesker på besøg? Så jeg sidder her og hænger ud den ganske dag uden at foretage mig noget fornuftigt. Jeg ved, der er en sammenhæng med antallet af tomme vinflasker henne i hjørnet. Men hvorfor? Og hvorfor hver gang?

Jeg tror, jeg inviterer dem på brunch næste gang. Ikke champagnebrunch, forstås. Og så tager jeg revanche i morgen på det der med at lave noget fornuftigt.