I sidste uge fik jeg fødselsdagsgave fra Billedguiden. To billetter til Art Copenhagen i Forum. Og søndag inviterede jeg min barselstrætte datter, som trængte til et frikvarter fra amning, våde bleer og majsvælling. Så vi anlagde en passende kunstnerisk mine og trådte ind i Forum.
Vi blev ganske overvældede. Her var virkelig meget kunst. Virkelig altså. En arkendt amerikansk kunstekspert havde i Politiken kritiseret Art Copenhagen for at vægte masse fremfor kvalitet. Jeg er nu ikke sikker på, at det er en skidt idé. For mig virkede det at blande kendte, kvalitetsstemplede kunstværker med nye og ukendte, som prøvede sig frem i Forums mekka. Efter at have nærstuderet stueetagen fik vi akut kaffebehov. Og det kunne Forum selvfølgelig også klare, inden vi trawlede igennem overetagen også.
Det værste ved at bruge nogle timer på Art Copenhagen er ærgrelsen over ikke at have 10.000 i lommen til noget kunst til mine bare vægge. Der var adskillige billeder, der kunne have knebet sig gennem mit kritiske nåleøje. Nå, det bliver, når der er rettet op på min hjemlige finanskrise. Og jeg har skiftet computeren og cyklen. Og tjent lidt flere penge.
Det var ligeså underholdende at studere det kunstneriske segment på udflugt. Både de udstillende og de besøgende. Der var fyren med det lange, lidt fedtede hår, og skæg, med bare fødder. Hende der var lidt for gammel til både de sylespidse stilletter og det kreative hul på knæet i designercowboybuksen. Fyren der helt alvorligt og meget langsomt fortalte en tilskuer om, hvordan han opfattede sit liv som et bibliotek, – og havde gjort det siden han var seks. Og Thomas Mygind, der gik rundt på den der jeg-er-for-kendt-til-det-her-sted-og-jeg-ved-godtat-I-kigger-på-mig måde.
Men da nogen begyndte på noget lidt for kunstnerisk sang – noget meget højt overtone-agtigt, så satte vi os lidt trætte på trappen og var parate til at begive os ud i verden igen. Både til løbske projekter og stædige babybørn.
Tak for en dejlig fødselsdagsgave.
Ha. Godt du fik billetterne.
Det var nemlig godt, ja.