Same procedure as every year. Den vintertid rammer mig som en forhammer. Og nu har vi brugt det så længe, at jeg ikke engang kan tage stilling. Er jeg for? Eller i mod? Aner det ikke. Skal det afskaffes? Måske vil jeg bare gerne have sommer. Eller i hvert fald lys hele året.
Jeg startede dagen med en klassiker. Slog øjnene op klokken kvalme og kommanderede dem omgående i igen. Men de klappede op, øjnene, mens jeg udkæmpede et mindre slag med mig selv. Dumme lille stresshjerne, så sov da for satan, skældte jeg. Med et opgivende suk fandt jeg Kindle-readeren og min nye Murakami roman frem, krøb om på siden, langt under dynen og læste. Det var jo søndag. Men jeg var for vågen. For vågen og for sulten. Så jeg gav op og tog hul på den søndag. Og nå ja, lige netop denne søndag må man så gerne vågne klokken fem. Fordi klokken på en måde er seks. Og det er seminormalt at vågne klokken seks, selvom det er søndag. Jeg ved godt, at det for mange er tættere på vanvid at starte en søndag så tidligt. Men det er sådan en brist, jeg har
Mailsystemet på mit arbejde var annonceret til at lukke ned søndag aften. De tror, folk holder fri? Så blev dagtimerne omsat til arbejdstimer. Og min løbetur udsat til senere. Pyt, var jeg på nippet til at tænke, indtil min svoger venligt mindede mig om noget halvmaraton i Randers i slutningen af november. Jeg havde næsten overbevist mig selv om, at løbet ikke blev til nget i år. Men det gør det, og vores tradition med halvmaraton og julegløgg første søndag i advent holder. Velkommen til vintertid.
Så det blev en mørketur. Bælgmørketur. Uf, dem kommer der mange af. Aftener hvor intet lokker. Hvor intet frister mig udenfor. Hvor et normalt tænkende menneske ville lade sig opsluge af en lun stue og en blød sofa. Og hvor jeg alligevel får mig sneget i løbetøjet og dribler ud i mørket. Det er for mørkt på Fælleden. Jo det er, også med pandelampe. Så jeg holder mig for det meste til oplyste veje. Og det betyder biler og trafik og løse mennesker.
Men det blev en okay tur rundt om Fælleden, ud og runde Christianshavn og hjem langs Kalvebod Brygge. Med kun en enkelt note to self: Lad aldrig fristelsen ved oplyst rute lede dig gennem Christianshavns Torv igen. Vel?
Og nu er jeg søvnig. Klokken er jo på en måde også tyve minutte i midnat.
Helles Blog 