På opdagelse på Kalvebod Fælled

Når jeg arbejder så meget og med så krævende opgaver, som jeg har gjort de sidste måneder, er jeg nødt til at balancere min træningsmængde. Jeg kan ikke arbejde så hårdt uden at træne. Men hvis jeg træner for meget, koster det på energi – og kreativitetskontoen. Så der er gået en rum tid, siden jeg har løbet længere ture. Men denne weekend var i frihedens tegn, og et par uger ude i horisonten truer et halvmaraton. Som jeg egentlig ikke har større forventninger til end at komme igennem. Det er en tradition, min svoger og jeg startede, da jeg var færdig med at være syg for fire år siden. Og der er gløgg og juleslik bagefter.

Anyway, lørdag genoptog jeg en anden lille tradition. Jeg bevæbnede mig med vand og kamera og tøffede over broen til Amager på en fejende flot efterårsdag. Med tindrende blå himmel og sol. Jeg drejede til højre under Sjællandsbroen ud langs vandet. Jeg gad ikke løbe forbi Fasanskoven. Folk valfarter til the former crime scene. Som om der skulle være andet end træer at kigge på. Det er trods alt 15 år siden, nogen slog en stakkels kvinde ihjel derude.

Derfor forcerede jeg afspærringen og løb mod Kalvebodbroen. Stien har været lukket i mange måneder, fordi man arbejder på at forhøje digerne rundt om Amager. Da jeg nåede næste afspærring lige efter broen, var dette syn mere, end jeg kunne stå for.

Dette er adgang til det allerhelligste af Amager. Vådområderne, hvor fuglene hersker, og hvor mennesker ikke har adgang. Når digerne er færdige, må vi allesammen løbe forbi vådområderne på digerne. Til den tid bliver det muligt at løbe eller cykle hele vejen rundt. Ja med undtagelse af et lille stykke på sydspidsen, som bare altid vil vær for vådt.

Men lad mig tage  jer med til den mere eksotiske del af solskinsøen, hvor selv folk med hang til asfalt og afsky for kuperede naturstier, kan opleve en slags halvrå natur.

Nå ja, ikke alt er natur.

Lidt uhygge i vandkanten?

Næsten hjemme igen, mens solen langsomt sank.

Og selv husbådene går til ro.

2 timer og 20 minutter senere låste jeg mig tilfreds ind i hjemmet, og gjorde mig klar til at blive indtaget af hende her.

Som havde bestilt overnatning sammen med sin mor.

4 thoughts on “På opdagelse på Kalvebod Fælled

  1. Dejlige billeder og utrolig ta det findes så tæt på kbh. Er der meget blæsende på de der åbne diger?
    Og hvor er hun bare nuttet den lille trold!

    • Jo, der blæser en strid vind hen over digerne. Ja, hun er indbegrebet af nuttethed.Som hun balancerer perfekt med familiens nedarvede stædighed.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.