Smittefare!
Ligger med dynen på sofaen og er slået til tælling. Af en lille snus på ikke engang et år. Natten mellem lørdag og søndag blev Vera-barnet sygt. Og hele natten lå hun i midten i min seng og emmede af febervarme. Når hun ikke kastede op. Eller græd hjerteskærende, mens hun lavede flitsbue og baskede med de små arme og ben. I går var hun stadig syg med høj feber, og jeg passede hende nogle timer om eftermiddagen. Mens mor’en modstræbende gik på arbejde.
Og nu ligger jeg her og sprøjter virus ud i omgivelserne. Og ser crap tv. Og vånder mig lidt over slet ikke at have tid til det. Så jeg har sat turbo på helingen. Imorgen SKAL jeg være klar. Og torsdag. Og fredag. Jamen det skal jeg bare.
Derfor er der ikke meget her fra.
Men jeg glæder mig stort over, at der nu flyder vand helt frit gennem kanalen udenfor mit vindue. Isen er væk. Måske er der forår lige om hjørnet?
God bedring 🙂
Kan du ikke skifte crap tv ud med forbipasserende ænder og digte nogle historier om dem i stedet for? 😉
knus
Jeg skal prøve.Men det kræver mere hjernevirksomhed, end jeg kan præstere lige nu. I morgen måske.
Øv – håber du snart er på benene igen – God bedring
Tak
Hvad kan jeg sige? Same same her på matriklen, men det har du jo læst. Og advaret mig mod. Her står den på Disneyfilm og når jeg stikker næsen op over dynen, hiver jeg computeren over. Men ellers sker der nada!. God bedring til dig! 🙂
Og god bedring til dig
Pingback: En ny og frisk start? | Bekendelser og forbandelser