Momentum i Marrakesh

Marrakesh er et festfyrværkeri. Af den slags hvor man godt kan blive en smule stille, når man pludselig bliver hældt alene af et fly med sin rygsæk. Æh, hvor vender man sig hen? Medinaen! Men Medinaen er en labyrint. Nå, man hanker op i rygsækken og tager sit cool look på. Jeg har sgu da helt tjek på det her. Agtigt. Det er et bombardement på alle sanser. Også den sjette.

Lidt fortumlet endte jeg på en sofa i mit hostel. Marrakesh Rouge. En oase midt i det hele. Jeg skulle bare lige finde ud af at finde hjem, hvis jeg gik ud. Men først myntete. Og så bestemte mit indre system sig, som sagt, for at flade fuldstændig ud og trække alle strømførende stik. Det kan man nemlig, når man holder ferie. Og folkene på mit hostel lavede et sublimt måltid til mig. Så jeg ikke engang behøvede at bevæge mig ud og spise.

Men så var jeg klar. Medinaen er den gamle centrale bydel. Og den ER en labyrint. Man farer lynhurtigt vild. Og det bedste er bare at acceptere det. Det er ikke farligt, og man finder ud igen på et tidspunkt. Midt i overgangen til den nyere bydel ligger en kæmpe plads, Djeema el Fna, som altid er et godt orienteringspunkt. Her starter den omfattende souk, som er den marokkanske udgave af en bazaar. Her handles med alt fra dagligvarer til souvenirs. Pladsen emmer af liv fra morgen til aften. Om dagen af gadehandlere, gøglere og hennakunstnere. Om aftenen bliver den en frådende arena af madboder i knivskarp konkurrence. Her kan man få sit livs sjoveste måltider. Kokkene fra madboderne slås bogstaveligt talt om kunderne. Lokker med søde ord og gratis drinks. Der er grundlag for en god deal på et i forvejen billigt måltid.

Sidste år smed nogen en bombe på en af travleste cafeer på pladsen, og 17 blev dræbt. Resterne af cafeen står stadig som et åbent sår, men bliver snart genopført. Og pladsen lever videre.

Marrakesh er en guldgrube af historiske sites. Gamle paladser, moskeer og koranskoler. Haver og parker og afdøde modeikoners store villaer. Men jeg er en mærkelig turist. Jeg kan lide at se på mennesker. Gå på opdagelse der, hvor de almindelige marokkanere lever. Jeg går hurtigt død i gamle slotte. Hele anderledesheden befinder sig der, hvor folk har sin dagligdag. Jeg bryder mig ikke om, at skyde mit kamera i fjæset på uskyldige mennesker. Men jeg vil jo gerne kunne huske de mennesker. Eller situationer. Derfor går jeg tit med mit kamera i hånden sådan helt casual nede ved hoften. Og knipser løs på må og få uden nogen ser det. Jeg ved så heller ikke, hvad der præcis kommer på billedet. Der kommer rigtig mange bjørne, grus og luft. Men jeg er nogen gange heldig.

Marrakesh er et mix af nyt og gammelt. Af tradition og nytænkning. Kvinder går fuldstændigt tildækkede, og andre går rundt med flagrende hår og stramme cowboybukser. Mænd går klædt i gulvlang djellabah og andre har trukket i t-shirt og hængerøvsbukser. Jeg rejste for første gang med min iPhone, og der var gratis wifi allevegne. Centralt i byen har man anlagt en cyberpark. En smuk park, hvor forskellige telemastodonter sponsorerer wifi kvit og frit. Hoteller, busstationer og banegårde har næsten alle gratis netværk. Jeg har derfor løbende kunnet underholde venner og familie med eksotiske billeder og ferieblær på Facebook. Og det er jo altid en fornøjelse at kunne hovere.

Tip: Norwegian flyver direkte for billige penge fra København.

4 thoughts on “Momentum i Marrakesh

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s