Bøger på farten

Jeg er en læsehest. Lige fra Søren og Mette og lille Jep i første klasse åbnede bogstavernes verden for mig, var jeg fast inventar i skolebiblioteket. Og jeg glemmer aldrig det store øjeblik, da jeg fik mit eget lånerkort til det rigtige bibliotek. Jeg kan læse hvorsomhelst og nårsomhelst. Det er ikke ualmindeligt at se mig med en bog i hånden, mens jeg rører i gryderne på komfuret. Jeg elsker ord. Når de flettes sammen på fantasifulde og smukke måder og skaber fortællinger og forestillinger. Og når jeg holder ferie sluger jeg bøger.

Noget af det bedste, jeg har gjort for mig selv på bogfronten, er min Kindle e-book reader fra Amazon. Den fylder ingenting, vejer næsten intet og kan rumme op til 3000 bøger. Og når man nu godt kan lide at læse engelske bøger, er det ren livskvalitet. Den er nem at have med på rejser, fantastisk i sengen (!), og så giver den ikke trætte øjne. Der er nemlig ikke lys i skærmen.

Inspireret af Anna havde jeg købt “Extremely loud and incredibly close” af Jonathan Safran Foer til min Kindle. Det er den mærkeligste bog, jeg nogensinde har læst. Den forvirrede mig. Jeg blev irriteret. Var ved at lægge den væk gang på gang. Fordi jeg ikke kunne hitte rede i den. Men jeg er stædig, og jeg holdt fast. Og godt for det. For til sidst. Til allersidst i bogen flettede alle de løse ender sig sammen og blev til et sammenhængende hele. Og jeg blev så påvirket af bogens lille store fortælling, at jeg måtte vente flere timer, før jeg begyndte at tygge på den næste bog. Bogens fortælling cirkler om en lille drengs svære, svære proces efter faderens død ved angrebet på Twin Towers. Familiehistorien og andre store tab fletter sig langsomt ind på næsten anmasende manér. Og jeg kan kun sige, at jeg er ufatteligt glad for, at jeg læste bogen færdig. En dag vil jeg læse den igen. Bogen er filmatiseret og biografaktuel. Jeg ved ikke, om jeg kan tåle at se den.

Næste bog havde jeg glædet mig til. På anbefaling af min chef, som ved, hvilke slags bøger, jeg elsker: Jonathan Franzen, Freedom. Som er en fortælling om det moderne amerikanske liv. Jeg er ikke færdig endnu, men jeg kan allerede mærke, at jeg må læse hans “Corrections”.

Og så hørte jeg lydbøger. Jeg tilbragte en del tid i bus og tog, og her er lydbøger geniale. Jeg elsker godnathistorier. Og jeg nåede mange i de to uger.

Den første var Hanne Reintoft’s “Når dagene strenges” om en families udvikling fra første verdenskrig til lige før anden verdenskrig. De historiske begivenheder danner en rigtig spændende kontekst i familiefortællingen. Bagefter flød et par krimier ind gennem ørerne og ud gennem næsen (eller..?). Det er meget fint med lidt ligegyldigt læsestof, som man ikke behøver koncentrere sig om, mens man rasler afsted i busser gennem landskabet. Første krimi var af Helle Stangerup. Bogen var en gave fra DR. Hold øje, for de gør det tit. Forærer lydbøger væk. “En forskers død” er inspireret af en virkelig begivenhed, da dr. Kelly i Storbritannien lækkede til pressen, at invasionen i Irak byggede på et forfalsket grundlag. Det var godt, det var en lydbog. Og at jeg ikke havde andet at lave. For den bog var simpelthen for lang og for konstrueret. Jeg er i en fase, hvor jeg går død i krimier. De keder mig.

Alligevel spurtede jeg videre til Elsebeth Egholm, som DR også havde foræret mig. Hun har aldrig været på min krimihitliste. Og det kom hun heller ikke med “Tre hundes nat“. Så meget drama, som bogen skrabede sammen, har jeg mere end svært ved at se for mig i Grenå. Men så gik tiden med det, og jeg blev igen overbevist om, at der er gået inflation i krimigenren.

Men topscoreren i kedelighed blev Michael Falch med bogen “Trækruter“. Og det blev jeg egentlig lidt ked af. Jeg holdt mest af ham, da han spillede i Malurt og har ikke fulgt så meget med siden. Bogen er en slags bekendelsesroman i dagbogsform. Og det fungerer dårligt. Michael Falch læser selv op, og han slipper ikke helt heldigt fra det. Eller han har måske bare ikke en helt god højtlæsningsstemme. Bogen bliver en lang kredsen om misbrugsproblemer og en lige så lang række råd til verden om at leve uden alkohol. Præget af inspiration fra alt for mange selvhjælpsbøger. Som jeg har en vis allergi for. Jeg hørte den færdig. Men jeg ved ikke hvorfor?

Men heldigvis har jeg Franzen på min Kindle, og jeg stjæler mig til at kravle ind i hans roman, hver gang jeg ser mit snit til det. Bare læs den. Og den anden Jonathan også. Selvom den kradser i sjælen.

4 thoughts on “Bøger på farten

  1. Jeg er vild med krimier.
    Jeg nåede ikke at få “tre hundes nat” med, så jeg kan ikke supplere din bedømmelse af den fra en krimivenlig vinkel.
    Men jeg kan sige at “en forskers død” er noget af det mest elendige stykke litteratur, jeg nogen sinde er stødt på. Totalt blottet for reel spænding og fyldt med let gennemskuelige ugebladsnovelle kneb. Min datter droppede ud af den, fordi den var for nem at regne ud. Jeg gennemlyttede den kun til ende, fordi jeg ikke synes, jeg kunne tillade mig at rakke den så meget ned, som jeg havde lyst til, uden at høre den færdig.

    Så var Zoë Ferraris: Den sidste sura (som DR også har haft som gratis lydbog) meget meget bedre.

    Og så er jeg i øvrigt enig. Bøger er til ferie, fest, sydom, madlavning og hverdag.

    • Jeg elsker også krimier ind imellem. Men jeg når en periodevis mætningsgrad af ondskab og død. Og så synes jeg, at der er for mange krimiforfattere. Der bliver udgivet for mange dårlige krimier. Eller måske bøger i det hele taget?
      Jeg er glad for, at vi er enige om ‘En forskers død’. Den var ypperligt kedelig. Zoë Ferraris kender jeg slet ikke. Måske skulle jeg finde hende til næste rejse?

      Jeg er uforbederlig bogorm, bog’oman og ordsluger. Og så må der jo nødvendigvis dumpe nitter ned i gryden fra tid til anden.

  2. Hvor er det dejligt med et par anbefalinger. Jeg har straks været inde og bestille en del af 2 x Jonathan’er på det lokale bib-bogs-hus. Og må nok holde lidt mere øje med DR’s lydbogsgavebod. Jeg har fået et par, men mest børnebøger. Og Michael Falchs var en af dem, men det lyder jo, som om den ikke skal optage plads på min harddisk. 😉
    Og en Kindle… hmmm…lyder besnærende. Men så skal det jo være på english…
    God og solrig lørdag….:-)

    • Hvis ikke du villæse på engelsk, er der kun én løsning: en iPad!!
      Nej drop bare Michael Falchs bog. Den er kedelig, men glæd dig til de andre. Jeg skal prøve at huske at poste, når jeg falder over gratis lydbøger.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s