Ovenpå alle de eksotiske rejsefortællinger fra Marokko, er det godt, at Amager stadig er uovervindelig. Og at Sydhavnen er mit yndlingssted på jorden.
Morgenen lokkede tidligt med strålende sol og blå, blå himmel. Jeg vågnede tidligt og trak i løbetøjet. Skiftede hurtigt mening om den kortærmede og trak lange ærmer på. Der var noget ualmindelig krystalklart over hele verden. Luften var frisk og ny, og jeg har aldrig set vandet i havnen så klart. På Amager Fælled var dyrelivet ved at vågne,og to småfornærmede rådyr sprang ud fra buskene. Løbere og hundeluftere hilste venligt. Vandpytterne på fælleden havde frosne overflader, og græsset var dækket af rimfrost. Men solen. Solen varmede på forårsmåden.
Da jeg kom hjem, kylede jeg badetøj og håndklæde i tasken og løb afsted til havnebadet. I det vinteråbne bassin svømmede små fisk, og vandet var stadig bidende koldt. Sikke en forfriskning. Jeg hoppede i to gange og lunede mig lidt i solen. Jamen det gjorde jeg. Det ER faktisk forår.
Og så slentrede jeg forbi Riccos Kaffebar og købte en Cafe Latte med ud i solen. Og var bare helt igennem glad for at være mig lige der i Sydhavnen.
Og nu sidder jeg i sofaen og ser tv lige så forsigtigt. Fordi inde ved siden af, i soveværelset, ligger mit allermindste yndlingsmenneske og sover. Mens hendes far og mor har deres allerførste alene-kæreste-nat i et år.
Helles Blog 