Trafikhetzerier

Er det ikke lang tid siden, vi har hetzet på trafikken her i stuen? Og så er det jo en glimrende anledning, når jeg har fundet sommer-raceren frem og cykler fra Hillerød til Sydhavnen. Her har jeg nemlig ca 1½ times nærkontakt med trafikspasserne, og det var kun fordi vejret smilede mildt hele vejen, og at mine forældre kom på besøg, at jeg ikke kastede bandeord efter en stor del af de ignoranter, der befolkede vejen.

Hvad er det, de hurtige biltyper ikke forstår? De to splitsekunder, de runder hjørnerne hurtigere, – er de gamet værd? Men det er selvfølgelig mig – og ikke dem – der bliver skrammede, når de ikke når det. Træk nu bare vejret, ikke? Så travlt har du heller ikke, selvom du ser smart ud.

Knallerter? Alle, der kravler op på sådan et køretøj, burde tvangsindlægges til at sidde bag udstødningen. Bare et par minutter. Så kunne de måske overveje, hvad de sender ud i æteren – og ned i mine lunger, når de lægger sig i overhalingsbanen.

Frederiksberg!!! Frederiksberg er mit hadested at cykle. Ved I hvad, mortyper og retrotøser, fat nu, at I cykler langsomt. Bliv bagved. Hold til højre på cykelstien. Jeg vil nemlig gerne forbi igen, når nu du har moslet dig foran i lyskrydset, fordi det åbenbart er svært at standse en retrocykel med cykelkurv.

Jeg lovede engang, at jeg ikke ville hetze mere på Chrsitianiacykler. Men ak. Hvordan i h.h.h. kan I overhovedet overveje at cykle den forkerte retning på en trafikeret cykelsti? Klokken 16 på en torsdag?

Et godt råd? Når hele familien tager ud for at lære junior at cykle på to hjul, så vælg en stille villavej. Lad være med at køre i ‘sandwich’. Og slet, slet ikke klokken 16 på en torsdag. På Frederiksberg.

Ellers mangler vi vist bare, at Allerød kommune får lavet alle hullerne i cykelstien, og at Lyngby fræser alle brostenene op. Tak. Så bliver jeg glad.

Og nu mangler jeg bare at fræse hjem og pakke kufferten, så jeg både kan nå i Det Kongelige med mine forældre og med flyet til San Francisco i morgen meget tidligt.

11 thoughts on “Trafikhetzerier

  1. Ahhh, det var godt – så fik vi det på plads 😉
    God fantastisk tur og nyd friheden for den helvedes trafik. Hvis den da er bedre derovre….

  2. Kære Helle,

    Tak for at bringe smilet frem lige her efter frokost.

    Beklager brostenene i Lyngby, hvis det på nogen måde kan være dig en trøst, så bander jeg også dagligt over dem 🙂

    Hav en dejlig weekend.

    kh, Mette

    PS Måske kan du lokkes til at hugge bremserne i til en kop kaffe næste gang, du drøner igennem Lyngby?

    • Der må være basis for en fælles front mod brostenene. Og jeg vil rigtig gerne stoppe til kaffe om et par uger,når jeg erhjemme igen.

  3. èn af de mange skønne ting ved at være flyttet til Grønland – jeg er sluppet for Nørrebrogade i myldretid. Det var først da jeg var flyttet, at jeg opdagede hvor tit, jeg synes andre mennesker var irriterende i trafikken. Og hvor træls det var at vrisse lidt indvendig hver eneste morgen.
    god tur, fra en begejstret ny læser.

  4. Hørt. Og godt brølet og hetzet. Og helt på sin plads. Både mod de smarte højresvingsbilister og langsomt cyklende tøsepiger og andre, som blokerer hele cykelstien. Eller værre; cykler op foran, ud over fodgængerfeltet og spærrer det hele. Vi er jo nogle, som bruger cyklen som transportmiddel!
    Hvad angår knallerterne; de skal bare forbydes. Man får næsten blærer i svælget efter have kørt bagved og i slipstrømmen. Fårk hvor de forurener og lugter dårligt….
    Fedt at få lidt trafik-galde hældt ud….Vi tager en ny rundt om et stykke tid, ik’? 😉 😀

  5. Du skal bare lære at slappe lidt af i trafikken så slipper du for at udfordre dit blodtryk hver gang du tosser rundt derude. Hvis man undlader at lade sig genere på cykelstierne er det jo helt fantastisk at cykle rundt i københavn og blive fornøjet over hvor gode vilkår vi rent faktisk har på cykel stien (og så hjælper det selvfølgelig lidt med en bog i ørerne).

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.