Adelaide og Lori’s Diner

Jeg er flyttet til mere ydmyge omgivelser, hvor rygsækken måske havde gjort sig bedre end Mortens fine kuffert. Men det skider vi på. Jeg er flyttet på hostel. Jeg ved, at ingen fatter, hvordan jeg kan flytte på værelse med tre ukendte kvinder. Men det kan jeg, og for mig er det en del af at rejse. Det er den måde, jeg møder mennesker, når jeg ikke lige er på kursus med 59 andre. Det er den måde, jeg får inspiration og ideer til at gå på opdagelse.

Det er ikke altid, jeg bor der længe, men jeg kan faktisk godt lide den spænding ikke at vide, hvem jeg skal snorke sammen med. Og jeg elsker at have andre at spise morgenmad sammen med. Ulempen kan selvfølgelig være, at andre snorker højere end mig selv. Eller at jeg holder andre vågne. Men ørepropperne er opfundet og ligger i min toilettaske. Ulempen kan også være for meget party og for meget larm. Og nogen gange er det jo fedt med fest i gaden. Her er heldigvis stille.

Måske er det, fordi jeg kommer af en stor familie. Og altid har været vant til at sove med mennesker hulter til bulter omkring mig. Der er en særlig charme ved et basic hostel, hvor jeg kan bo for næsten ingenting. Nå ja, og ellers kunne jeg så heller ikke rejse så meget.

Jeg har selvfølgelig ved tilfældets regelmæssighed fundet mig et hostel på grænsen mellem det pæne forretningskvarter og det alt andet end pæne Tenderloin. Derfor har jeg enorme mærkevarebutikker og verdens første Apple Store på den ene side, og bunker af menneskelige vrag, mest i mørke nuancer, på den anden side.

Mit hostel, Adelaide, er virkelig basic. Men der er en seng, og der er morgenmad, og der er ingen afstand til centrum. Jeg har været på Lori’s Diner og spise salat og drikke mineralvand af rødt plastikkrus, mens jeg sad og så ud af vinduet og lænede mig tilbage på den røde polstrede plastikbænk. Og blev tiltalt som ‘love’ og fik venlige små bemærkninger, hver gang hun gik forbi mig. Lori, eller hvad hun hed.

Tilbage på Adelaide mødte jeg en fyr i døren, som så mig i øjnene og sagde, at jeg havde et dejligt smil. I can tell, that you’re a nice person, sagde han. Og det er sgu da meget godt at gå i seng på. I overkøjen.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.