Turist ved et tilfælde

Jeg er seriøst bagud på blogfronten. Det er i den grad tidskrævende at være turist i San Francisco. Jeg har ikke engang været alene om det. Jeg har frådset i nye bekendtskaber og nydt at være i godt selskab.

Jeg fik en ren nemesis for min sædvanlige mangel på planlægning, da jeg måtte opgive en flere dages tur til Yosemite. Bare fordi sådan et hostel ikke holder en plads åben til sådan nogen som mig. Jeg måtte derfor bide i det sure æble og købe en præfabrikeret endagstur. Men jeg lærer det ikke. Det der med at arrangere på forhånd og bestille hjemmefra. Jeg er alt for bange for at gå glip af noget, tror jeg. Men det er jo lige det, jeg gør. Går glip af noget. Men okay – jeg må jo bare komme tilbage og tage et telt med.
I
Og så var den tur overhovedet ikke skidt. Lige bortset fra damen med entestinal fitness, remember? Men det var først på vejen hjem. Skæbnen ville, at jeg stødte ind i en ret pragtfuld kvinde i bussen derud. En engelsk kvinde lidt ældre end jeg selv. Som også havde boet alene med sine børn i de fleste år. Og som havde rigtig mange ting på hjerte. Vi faldt hurtigt i snak og blev enige om at slå følgeskab i de 2-3 timer, vi havde til rådighed til fri leg i Yosemite. Og vi valgte at springe den evigt roterende shuttlebus over, som resten af bussen væltede over i. Vi kunne sagtens nå at gå en god tur. Og nu havde vi ligesom siddet i en bus i fire timer. Vi gik den smukkeste tur. Og kom kun en lille bitte smule for sent tilbage til bussen, hvor vi høstede store smil og anerkendelse fra dagens guide. Jeg er nødt til at komme igen. Jeg må opleve Yosemite meget mere. Ud i vandrestøvlerne og bo blandt de brune bjørne.

Med stor ærefrygt har jeg nu med egne øjne set de enorme granitvægge, som flere af mine venner og bekendte i Dansk Bjergklub har klatret. Vægge der kræver 3-5 dages koncentreret arbejde. Hvor de overnatter i hængekøjer, der sikres i klippen. Jeg har altid syntes, de var seje. Nu er jeg fyldt af næsegrus beundring. El Capitan og Half Dome hedder de enorme vægge. Det var for tidligt at klatre dem nu. Der var stadig sne sine steder og is på ruterne. Og når jeg får koblet mit memorykort på computeren en af dagene, skal jeg nok vise de klippevægge frem, så i har en ide om, hvad jeg siger.

Jeg har været turist med min nye veninde, som nu har forladt San Francisco for at tage til Seattle og Vancouver, det heldige asen. Men vi nåede både på Bay Cruise, i Coit Tower med udsigt over hele byen, drikke øl på havnen og købe tøj i byen. Hvor en Levi’s expedient fik en plads i mit hjerte, da hun spurgte, hvad jeg lavede til daglig i Danmark. Du må være yogalærer eller professionel træner, sådan som du ser ud, sagde hun. Efter jeg havde betalt. Hun fortjente næsten et kys.

Men nu har vi taget afsked. Både Levi’s damen og min nye engelske veninde. Og jeg har været på tur på mountainbike for mig selv. På den smukkeste tur i fem timer over Golden Gate Bridge og ad de stejleste små bitte veje til Muirs Woods. Nu sidder jeg lidt selvtilfreds på mit hostel og elsker San Francisco en lille smule.

20120501-223538.jpg

2 thoughts on “Turist ved et tilfælde

    • Damehuset har sin helt egen form for eksotisk aura. Den behøver man ikke rejse om på den anden side af jorden for at finde.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.