Jeg sidder på færgen ved Sjællands Odde. En time og en halv senere end planlagt. Og folk omkring mig flegner helt ud i raseri. Jeg har rejst så meget, at 1 1/2 time ikke kan rokke ved mit weekendhumør.
Til gengæld har en lille familie omringet mig med en skrigende baby og en uendeligt snakkende lille dreng. En mor der hænger på begge, mens far har placeret sig i behørig afstand med mobiltelefon. Nåmen det er jo weekend. Og jeg må jo udsætte det der arbejde, jeg havde tænkt mig at bruge sejlturen til. Jeg havde ellers sat mig i strategisk afstand fra både cafeteria og legerum.
I stedet kan jeg bruge tiden på at glo på folk. Da vi entrede fartøjet, havde jeg en hvæsede mand i nakken. Konstant mumlende noget om erstatning og rabat. Han blev ved med at blæse vred luft i mit højre øre, så jeg vendte mit milde weekend åsyn mod ham. De må give rabat, hvæsede han, når vi skal stå her og vente. Pyt, sagde jeg. Det er hvad der kan ske, når det blæser. Tag det som en oplevelse. Og så sagde han: Det er PIK PERKME den dårligste oplevelse, jeg har haft. Det sagde han. Og mine øjenbryn løftede sig i ren forbløffelse. Jeg mener, han var en ældre pænt udseende herre. Med hvide lokker og briller på næsen. Det er ikke hver dag, jeg hører 70-årige sige pik perkme.
Og hvis det er den dårligste oplevelse, han har haft, må han have levet et gnidningsfrit liv. Jeg havde bare forestillet mig en højere grad af tilegnet overbærenhed så.
Nå men han var sur. Og jeg hørte adskillige: Det er SIDSTE gang, jeg tager den færge. Herregud. Folk har lidt travlt med ‘altid’ og ‘aldrig’. Almindeligvis smutter den færge frem og tilbage stabilt som et schweizisk urværk. Men der skal ikke meget mere end et enkelt fejltrin til, når det gælder transport og politik.
Hold nu op med det brok, mennesker. Det er fredag. Og jeg vil vædde med, at de fleste af jer har været smartere end mig. Og holdt mandagen fri for møder og andet arbejdsgejl, så det bliver en hel ferie.
Jeg glæder mig bare til min mors mad i sommerhuset. For en time og en halv ekstra uden mad, får maven til at knurre.
Helles Blog 
…det er så derfor vi må vente en halv times tid (midst?) på at komme med den anden vej ;). Men jeg tror nu ikke det har med blæsten at gøre, sidst var den også halvanden time forsinket – så jeg fik noget ekstra afslapning i solen ved færgelejet. Det var noget med den ene motor….. God tur 🙂
Det var i går. Men de har også inddraget det gratis internet på færgen, så jeg kunne først poste i dag på Baresso i Århus. God tur den anden vej