For en månedstid siden talte jeg længe for min syge moster om en madklub her på siden. Fordi mad ikke bare handler om at indtage næring. Næring er mad, og mad gør sig bedst i godt selskab. Selv rosenkål kan smage bedre, når man ikke sidder og gnasker i den alene foran fjernsynet. Det meste kan blive opgraderet til et herremåltid, når det er ledsaget grin og snak. Eller en dyb snak.
Og hvis vi alligevel sidder i hver sit køkken og tygger i hver sin gulerod, hvorfor så ikke koge dem sammen en gang imellem?
Det var præcist, hvad vi gjorde i aftes, AmarOrama og jeg. Da vi holdt stiftende generalforsamling i madklubben. Vi har udvekslet grafitti og elefanter. Vi har kommenteret hos hinanden. Vi har mailet sammen. Men vi havde aldrig mødt hinanden. Faktisk havde jeg kun set M’s sko på billede.
Og den kom flyvende fra start, madklubben. Hen over ovnstegt laks og salat og danske jordbær, fik vi vendt alle denne verdens Mr. Wrongs. Tilsammen har vi en del. Nå ja, en god slat hvidvin gør jo altid noget godt. Jeg elsker allerede vores madklub. Vi har læst hinanden så meget, at vi på en måde allerede kendte hinanden.
Jeg tror nok, vi er åbne for ansøgninger. Hvis du nu også sidder for tit alene med din gulerod og godt kunne bruge noget klogt, sjovt, plat, intelligent selskab, så smid en mail. Og vi lader bestyrelsen trække lod.
Helles Blog 
Haha, det er jo lige før man kommer til at forbande, at man aldrig spiser alene. For det der, det lyder godt nok hyggeligt!
Ha ha, har lige læst – lidt forsinket – dit indlæg om romaskiner. Har aldrig roet i fitness centeret, men nu skal det da prøves. Med alle dine strikse instruktioner i tankerne. Bare jeg ikke kommer til at fnise midt i alle de alvorlige fysiske strabadser. Specielt hvis jeg ikke selv kan finde ud af det – eller kommer til at se for nærsynet på naboerne 🙂