Familiebilleder

I sidste weekend, hvor den ganske klan var samlet under Jyllands næse, bunkede jeg mit biologiske afkom sammen til fællesbillede. Det er sådan en trang, der kommer til én, når man er blevet halvgammel og har sat solide biologiske aftryk i universet. Så vil man, som en anden hyrdehund, genne flokken sammen. Og man fræser rundt med det store kamera og knipser løs. Men et gruppebillede, for søren da. Hele arven samlet i ét skud. Som et aftryk af den glade familie.

Jeg brugte en time eller halvanden på at genne hele flokken med kærester og små mennesker sammen til fotoshoot. Og endelig fik jeg i sidste øjeblik, fordi den ene familie skulle nå en færge, samlet dem nederst i den gamle have.

De største af de små har lært, at når Great Mama kalder sammen, stiller man op. Verdens mindste Vera kan på ingen måde se nogen grund til, at nogen skal bestemme, hvor hun skal være.

Derfor blev billederne sådan her

Hun vandt selvfølgelig. Hun er både den mindste og den klogeste. Hun vil meget hellere kigge ind i mit kamera fra den anden side.