Sensommermagi

I stedet for at skrive blogindlæg stak jeg af til Sverige. Så nu kan I få historier fra Söderåsen.

Sammen med Annamette Fuhrmann havde jeg for længe siden lavet en plan med rygsæk, telt og frisk luft, og lørdag morgen cruisede vi over broen i hendes lille røde bil. Med kaffe fra Ricco’s og højt humør begav vi os afsted mod svensk natur. Halvanden time senere stod vi der. Lidt udenfor Åstorp ved Skåneledens start. Pludselig virkede det helt latterligt, at jeg har benyttet mig så lidt af de svenske muligheder. Kullen er ubeskriveligt fedt, men der er så meget andet. Så fuldstændig tæt på. Kunne endda sagtens gå an med tog.

Nå, det må jeg samle op på i andre weekender.

I høj sol vandrede vi glade afsted. Måske snakkede vi simpelthen så meget. Og så højt. At alle andre friluftstyper skred en anden vej? I hvert fald havde vi hele Skånelden for os selv.

Vi vandrede kækt forbi den første vandpost uden at opdage den, og et par timer senere kunne vi med stigende uro begynde at ane bunden af vores vandflasker. Selvfølgelig havde jeg en plan. Og et kort, hvor jeg havde set en lejr med vand. Nu var det bare sådan, at vi mødte Den Perfekte Lejrplads en times tid inden vandposten. Mens vi diskuterede, om vi kunne nå det inden mørket, nåede vi det selvfølgelig. Vi tankede op med vand og traskede tilbage til Den Perfekte Lejrplads. Højt på Åsen med udsigt over rumpenissernes land. Her var en flad plet med plads til teltet, klipper at sidde på og sten nok til en lille bålplads. Her var SÅ perfekt.

Vi fik hurtigt teltet op og startet noget mad. Vi kunne have spist en hest. Og gjorde det næsten. Pølser og pasta tilsat en god pøl papvin gjorde simpelthen en ren gourmetoplevelse. Jamen der er ikke meget, der kommer op på siden af kold rødvin ved et bål. Det er der bare ikke. Heller ikke selvom den ene kop lå i bagsmækken i Annemettes bil. Vi snittede da bare et vinglas af en tom vandflaske.

Og lavede det bedste bål i verden, mens solen langsomt forsvandt.

Næste morgen drak vi kaffe af delekruset, pakkede sammen og trillede tilbage mod Åstorp. Mens vi snakkede videre. Og da vi nåede til den bog, alle andre bloggere har fået tilsendt og skriver om….. Eller rettere, da vi nåede til kvindesex, missede vi afmærkningerne og for en lille smule vild. Og fandt vejen igen.

Og på en eller anden måde, så er det det, sådan en weekend i telt og frisk luft gør. Finder vej. Som vi sad der ved vores bål med trætte kroppe, var vi bare indbegrebet af tilfredshed. Og det er vi sådan set stadig.