….. sagde Anders Mattesen i en stærk lille sang til sin søn i aftes. Nu er du baby og skal ikke skid. Andet end at lære at holde dit hoved, så du kan bære det højt. Når du bliver voksen, vil jeg bede dig om at tage dig sammen og gøre dig umage. Sætte aftryk i verden, så den ved, du har været der. Og du har altid mig at falde tilbage på.
Nogenlunde sådan faldt ordene i Falconersalen på Frederiksberg. I et show, som jeg kun kunne overgive mig fuldstændig til. Fuck, hvor er han sjov. På den seriøse måde. Her er jeg helt ligesom alle de andre, der myldrer ind til hans show.
Hans pointer gik rent ind. For det det er helt den samme sang, jeg har sunget for mine unger hele deres liv. Og gør stadigvæk. Mig kan I altid regne med. Ja, så længe jeg er her, forstås. I kan ingenting gøre, som kunne få mig til at flytte mig. Jeg står altid lige bagved, hvis du snubler. Jeg er jeres for altid.
I har kunnet hyle og skrige. I har kunnet kaste med maden og skælde ud. I har kunnet drikke jer teenagefulde og farve håret orange. I har kunnet gøre mig mere bange end universet. Jeg er her. Altid.
Jeg er fuldstændig ligeglad med, hvad I vælger at lave i jeres liv. Bare I gør jer umage. Bare I tager jer sammen. I kunne være skraldemænd eller kassedamer. Få akademiske karrierer eller ikke åbne en bog. Tjene en masse penge – eller humpe jer igennem uendelige kassekreditter. Det gør ingen forskel.
Livet er alt for fint og kostbart til at lade det flyde forbi, mens tiden bare går. Tag det, for pokker. Fis ud i det og lav alle de fejl, I er nødt til.
Vil I have mine moderlige råd, er jeg her. Vil I være fri, tier jeg stille. Når bare ikke I er ligeglade. Når bare I gør jer umage med det liv.
Helles Blog 
Ja, var det ikke bare for godt? Jeg var både øm i lattermusklerne og fyldt med dyb beundring over hans evner til både at være pisse sjov og dybsindig på samme tid. Ham kan vi li’…
Og mor-skriveriet? Jepsen. Det er sådan det skal være. Med det der yngel. 😉 Og os mødre. Har videresendt dit indlæg til mine….;-)