Balancekunst i overhalingsbanen

Jeg flintrer rundt i vores lille land. Og holder foredrag og oplæg, går til konferencer og lange møder. Og har det sådan lidt stramt, men sjovt. Stramt fordi det kniber lidt med tid til alt det andet. Løb, bloggerier, gloning ud i luften. Men det kan jeg jo gøre i næste uge.

Jeg har igen pisket til Århus og sidder nu hos DSB og ser lidt ud på mit pæne land i efterårssol, mens jeg forsøger at samle mig om noget arbejde. Fordi i morgen selvfølgelig ligner alle de andre dage.

– Passer du nu på dig, spurgte min veninde, da hun opdagede mit dagsskema. Og da jeg svarede lidt valent, hænger det ikke sammen med selvcentreret mishandling. Jeg tror bare ikke, jeg behøver gå omkring og passe på mig. Jeg elsker at have fart på. Og jeg har en indre autopilot, som helt selv trækker i en bremse, når jeg trænger til at sidde stille på sofaen og glo ud på vandet. Eller trænger til at skride fra kulden og mørket og finde lys andre steder i verden. For når autopiloten tænder bremselygterne, så gør jeg det jo. Bremser, glor og skrider.

Jeg bekymrer mig ikke sådan om mig selv. Når jeg har perioder i overhalingsbanen, kan jeg bekymre mig meget mere om andre. Om de veninder, jeg ikke får ringet til. Om mine forældre, som oplever tavshed på linjen. Og om de små nye mennesker i familien, som helst skal have en ordentlig dosis mig med jævne mellemrum. For det skal de jo.

Jeg skal nok klare mig. Jeg lever af det. Og på det. Og måske kunne det blive et problem, den dag jeg bgynder at bekymre mig.

Så nej. Jeg passer ikke på mig. Men jeg prøver at passe lidt på de andre. Og har en uendelig tyrkertro på min indre balancekunstner.

Og så startede jeg dagen med en times løbetur langs Nyborg Strand. I tørvejr. Så kan sådan en dag jo bare komme an.

Solnedgang over Nyborg Strand

4 thoughts on “Balancekunst i overhalingsbanen

  1. Åhhh, hvor ville jeg gerne have været med på den løbetur! Ser fantastisk ud! Er desværre stadig skadet (nu på 4. uge, og er kun ved at blive sindssyg en gang hvert andet minut). Møg.

    • Jeg har også været skadet i min hæl i mange måneder, men jeg må løbe langsomme ture. Og jeg fandt en sti langs vandet. Det var så fedt.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s