Godt og blandet fra Sydhavnen

Har siddet og tumlet med at skrive en anmeldelse, som er til aflevering i morgen. Så derfor sidder jeg nu med små søvnige øjne og er på spring mod dynen.

Min venstre hæl, den uendelige historie, er igen kommet i bedre lune. Måske fordi jeg har indledt en helt ny strategi. Jeg er fladet helt tilbage på gamle dages mantra: “Det skal løbes væk”. Jeg har nemlig luret den. Den har det bedst, når den bliver løbet på hver dag. Så med fysioterapeutens velsignelse er det min nye strategi. Men man ved ikke med den hæl. I sidste uge nedkaldte den en slem forbandelse over mig, så jeg pludselig en morgen nærmest ikke kunne støtte. Men det skal løbes væk, skal det. Og det bliver det. Ikke mere om det.

Derfor bliver det kun til en serie billedspam fra mine yndlings-rode-områder. Slusen i Sydhavnen og den gamle fiskerihavn. Hvor jeg så løber forbi hver eneste dag. Og fordi jeg har skullet lytte mig igennem Peter Øvigs nye bog, har telefonen været med på tur. Billederne er dog fra den sidste dag med solskin.


Nå, og nu spillede min søvnige hjerne mig et puds. For billederne lavede deres egen rækkefølge. Men så kan jeg jo lave en gættekonkurrence. hvor er billederne fra?

Godnat og sov godt, siger vi fra Sydhavnen.

2 thoughts on “Godt og blandet fra Sydhavnen

    • Ja, Bådhavnsgade for to af billederne og Slusen for resten. Du har vundet et ekstra glas vin, når vi ses.

      Hælen har snerret en lille bitte smule i dag, men først sidst på løbeturen.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.