Mavepusteren fra Marselis

I går blev jeg sådan lidt overvældet. Nej, jeg fik en regulær mavepuster. En direkte knytnæve i solar plexus, der hvor alle savn og længsler er parkeret.

Det var morgenløbeturen i regnvejr fra havnen i Århus, forbi svømmehallen i Spanien, forbi det gamle svineslagteri. Til Tangkrogen, hvor nogen har taget konsekvensen af det altid nedslidte græs, og anlagt noget permanent grus. Videre forbi kiosken langs vandet til Varna, der hvor skoven begynder. Og et lille smut ind i min gamle skov, inden jeg vendte snuden den anden vej og løb tilbage til hotellet.

Det var udsigten fra hotelmorgenmaden på tiende etage. Udsigten til min gamle by og kranerne på havnefronten.

Det var turen op ad Oddervej i taxa, ind ved kirken, op ad Ny Moesgårdsvej, tæt forbi Sandbakken, hvor jeg næsten kunne se mit gamle sted.

Det var TV-masten og alle bakkerne.

Det var et sugende gensyn med Moesgård, og det var den Moesgård-luft, jeg indåndede hele dagen, mens vi sad i det allerhelligste i biblioteket i den gamle hovedbygning. Og det ene kendte ansigt efter det andet dukkede op og gav varme knus.

Det var gensynet med auditorium 4 oppe under taget, og frokoststuen, der tidligere var de studerendes. Men nu tilhører underviserne.

Men det var turen tilbage til byen, der fik mig til at krybe sammen på bagsædet og holde om min mave. Turen ned ad bakken gennem en skov, der lyste af efterår. Forbi alle de små og store stier, hvor vi har løbet og cyklet så mange gange, at det ikke kan tælles. Forbi Ørnereden og Blommehaven, hvor jeg sendte lange blikke efter de løbere, vi passerede. Videre forbi Gåsehaven og vandhanen, som næsten gav hallucinationer. Og til Varna, hvor vi altid havde blodsmag i munden, fordi det altid gjaldt om at vinde Varna-spurten. Og det var det sidste stykke langs vandet, som altid har givet mig et lille sug i maven.

Jeg sad bare lidt stille på bagsædet og stod ud ved banegården. Og glædede mig over, at jeg havde et par timer alene i min gamle by inden gensynet med veninder, der har været forsømt for længe. Og min gamle frisør tog imod med et knus og havde tid til at klippe. Og Mads i IN-sport var i butikken og havde tid.

Noget var ved det gamle. Og det er ikke så skidt at have så meget at savne.

Det er kun skidt, at jeg ser det for lidt. Århus, jeg lover at komme komme mere. Du skal ikke bare parkeres under panseret i solar plexus.

3 thoughts on “Mavepusteren fra Marselis

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s