Jeg prøver lige at komme til mig selv. Ovenpå en måned, der har kørt mig lidt rundt i manegen. Den har haft sine gode momenter. Rigtig gode, faktisk. Men det er ikke novembers skyld.
November er for lang, for mørk, for våd og for kold. Jeg hader biler mere i november. Lysene lyser for skarpt. Der er for mange af dem. Når jeg løber hen ad Ørestads Boulevard. For i november er alting mørkt.
Der har været lidt for mange hotelværelser. Lidt for mange sager, der skulle hastes igennem. Lidt for hurtigt. Lidt for lidt tid til ingenting.
Men sådan er november. Og det går, fordi efter november kommer december. Som ville være fin, hvis ikke det var for alle de nisser. Og æbleskiver. Resten er godt.
Men nu har november taget røven på mig. Min omhyggeligt valgte chef sagt op. På den yderste kant af november. Og nu kommer vi til at tude i december, når vi skal sige farvel.
Så skrid nu bare, november.
Så vender jeg tilbage i morgen med et bedre humør.
Helles Blog 
Alle novembere går over med tiden.
Men det der med chefen er skidt.
Jeg håber der kan lines en værdig efterfølger op.