Lørdagstomgang

Jeg har trukket nitten i søvnlotteriet for tiden. Det er ikke helt ualmindeligt i december, fordi den har lagret så mange rådne erindringer. Ikke om jul, men om shock, sygdom og ulykke.  Det er jo gået godt, men erindringen ligger der. Og er måske med til at holde mig vågen, når nisserne bryder frem omkring mig. Og kombineret med store deadlines og alt for meget arbejde bliver det en skidt cocktail. Som gør mig til en sur kælling. Af den slags som spreder gylle ud over enhver forsamling. Fordi det hele summer op i sådan et mix af træt desperation. Og hele tiden bliver lidt værre, fordi alting også bliver væk i det tiltagende rod omkring mig. På mit skrivebord og i stuerne. Jeg julesumper.

Men det rager jo ikke andre end mig selv. Det er jo mit problem. Som andre faktisk ikke er forpligtede til at forholde sig til. Der er aldrig kommet noget godt ud af at være en pest. Nu har jeg rystet posen. Afleveret det ene store projekt og sendt det ud i verden. Og et par mindre. Holdt julefrokost med mine yndlingskolleger og min yndlingschef. Som jeg skal have vredet de sidste godbidder ud af, inden hun er væk.

Og nu sidder jeg bænket med varm te. Jeg vågnede efter mere end otte timer under dynen med lukkede øjne. Tyk i hovedet af al den søvn. Tog en evighed om at lukke øjnene helt op og møde verden, som var smurt ind i noget helt glad sol og frost. Morgenturen over Amager Fælled gik på knasende is og gennem gnitrende krystaller.

I dag er jeg et venligere menneske. Og om lidt tager jeg til byen og fejrer min søn. Som på en eller anden måde fylder 35 og på en måde er meget voksen.