Lillejul

Lillejulen har altid haft noget særligt over sig i min familie. Det har været en slags fredet dag. Helt uden stress og jag. Når vi når til den 23., når vi ikke mere. Så er de gaver købt, som skal købes. Der bliver ikke købt mere mad, og det vi kke har nået, lever vi uden.

Da mine børn var små, var det dagen, hvor vi tog rundt på små visitter hos folk, vi kendte. Naboerne fik en blomst, og vennerne et par småkager. Der var sådan en helt særlig stemning af forventningsfuld ro. Bare sådan en dag fyldt med ting og mennesker, vi holdt af.

Senere, da mine børn var blevet større, og vi boede midt i Århus, ændrede lillejulen karakter. Ikke grundlæggende karakter, for vi fyldte den stadig med alt sådan noget, som var rart at være i. Vi boede på vejen mellem gymnasiet og byen. Altså på vej til og fra fester. Der var altid børn i huset. Eller unge, var de nu blevet. Altid. Jeg har ikke rigtigt tal på de unger, der har hørt lidt til vores familie gennem tiden. Der var forfester og bagfester. Der var fælles overnatninger. Der var hyggemiddage og trøstemiddage, og der var unger, der havde brug for pauser i forældrekonflikter. Alle de unger samlede vi så til lillejul. Og lavede verdens mest tossede juletradition. Vi bænkede os omkring flæskesteg og ris a lamande og rigelige mængder øl og rødvin. Efter maden ryddede vi bordet og spillede brætspil, mens vi drak Irish Coffee. Til de små timer. Og fordi jeg havde sådan en lille lejlighed, var det ikke rigtigt en option at tøse tidligt ud.

Derfor vågnede jeg altid med det værste hoved på juleaftensdag. Men de gjorde vi jo allesammen. Så vi tøffede os stille igang til julen, og det endte altid godt.

Nu savner vi allesammen den tossede lillejul, men den er absolut på ingen måde egnet for mindre børn. Og næsten alle mine børn og ekstrabørn er i småbørnsalderen. Så det lader sig ikke gøre. Så er det, man må¨finde på nye måder at gøre dejlige ting sammen på en dejlig dag.

Så naboerne har igen fået blomster og tak for godt naboskab. Og om lidt kommer et par julespændte piger med deres forældre og spiser julen igang med lidt frokost. Og jeg får tævet rodet på plads og tryllet lidt julestemning frem i Sluseholmen.

Mens jeg bare er sådan lidt grundglad over, at vi godt gider hinanden. Og laver traditioner, der kan laves om.

12 thoughts on “Lillejul

  1. Imorgen er det juleaften, der er længe længe til. Hvad skal vi dog finde på, vi ka besøge mormor. Imorgen er det juleaften, der er længe længe til…

  2. Så genoptager du den skønne tradition om ca. 15 år med børnebørnene. Det lyder som en perfekt måde at få en pause fra al det julestress og planlægning som jeg kun føler vokser med alderen og antallet af børn. Jeg blev lidt inspireret.

    • Jeg tror ikke, man kan vende tilbage. Det hørte den tid til, og det er fedt at mødes og mindes og ønske, at vi kunne igen. Alting bliver ved med at forandre sig, og så er det vigtigt at indrette sine traditioner. Og at blive inspireret.

  3. Heldigvis er ingenting statisk. Traditioner er fantastiske og giver ro for alle, men kun så længe de passer. Jeres (tidligere) lille-jul lyder jo helt exceptionel; så er der ikke så megen hypen på selve dagen og aftenen, fordi de fleste har tømmermænd (eller det, som ligner) Pisse hyggeligt!
    Nu er der andre traditioner. Og det er jo også, som det skal være.
    Glædelig (bag) jul til dig og alle børnene og børnebørnene. Og især dem, som vi herhjemme har haft glæden af. 🙂

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s