Sommerkjolen

Jeg tusser stadig rundt i og omkring Chamonix. Får vasket lidt tøj, læst ufatteligt mange sider skønlitteratur, drukket god kaffe, spist fransk ost og drukket lidt rødvin. Mens jeg snakker med de bjergtyper, der bor på mit hostel.

Jeg elsker i øvrigt det lille hostel lidt. Jeg elsker, at jeg bare kan betale ved lejlighed. Jeg elsker, at jeg kan brede mig helt alene i et firerumsværelse. Og jeg elsker, at nøglen bliver lagt i en kurv over vandrørene i det lille indhak i gangen ovenpå. Jeg ved det godt. Det er ikke femstjernet luksus, men jeg elsker det. Det er sådan et sted, man dumper ind i en ældre gut fra Barcelona, som nu er taget afsted på Tour de Mont Blanc og senere vil bestige bjerget. Det er sådan et sted, man kan møde en sympatisk fyr fra Israel, som kommer her for at klatre. Jo, jeg sagde sympatisk. Han er ikke del af de store grupper, jeg har mødt andre steder. Og som jeeg sjældent kan sige noget godt om. Generelt er de israelere, jeg har mødt, som er klatrere, sympatiske fyre. Anderledes end flokkene. Det er også sådan et sted, hvor hushunden vimser omkring og gerne vil være venlig.

Jeg har ikke meget tøj med, og i dag er det meste blevet vasket. Og jeg opdagede, at jeg har efterladt min all time uerstattelige yndlingssommerkjole i Samoën. Morgenen var tæt på utrøstelig. Den er ingenting. En gammel las fra H&M. Købt for omkring 15 år siden. Og jeg finder aldrig en kjole, der på samme måde bare passer til min krop. Det var ikke en kjole, jeg nogensinde brugte på arbejde. Det var en kjole, jeg sprang i ved de første sommersolstråler, og som sad på mig hver eneste weekend. Og nu aldrig mere. Jeg var lige i nærheden af at tage tilbage for at finde den. Men helt ærligt. I stedet har jeg sørget lidt. Meget. For fanden, det var bare en kjole. Ikke?

Jeg havde lagt en plan. Som handlede om at tage en lift op til Les Brevent, hvor mit trail krydser. Lige udenfor døren. Til jeg talte med damen i billetsalget om rabat på en one-way-ticket. For hun sagde, at jeg ingensteder kan gå fra Les Brevent. Der er alt for meget sne. Jeg hader lidt på sne. Og savner min kjole. Måske tager jeg en bus til den næste by på sporet. I morgen. Eller i overmorgen.

Og jeg køber en ny kjole i Nice.