Hillemænd sagde min mormor altid, når hun skulle udtrykke ekstra forbløffelse. Og jeg kan kun gentage. Hillemænd, hvor har det været hårdt. Og smukt. Og rædselsfuldt. Og berigende.
Jeg er ret færdig med sne og høje pas, siger jeg, mens jeg nærmer mig Val D’Isere og Tigne. Men jeg har en plan. Så snart jeg har forladt Val D’Isere og det sidste høje pas. Der med garanti også er pladret ind i dyb sne. Så stikker jeg ned på tøseruten. Ned i dalen. Langs floden. Hvor jeg bare skal dalre afsted, mens jeg spiser ost og drikker rødvin.
Der kommer mere, så snart jeg har fundet den civilisation, der har internet og åbne butikker. Indtil da kan I nyde udsigten fra det chatel, jeg bor i hos den sødeste engelske familie.
Helles Blog 