Mens vi venter……

For det er det, vi gør i vores familie. Vi venter. På alt muligt. Men mest venter vi på Sofies nye baby. Som i følge de officielle planer skulle tjekke ind i næste uge. Sidst fødte hun ti dage før tid, men det er for sent nu. Imens vi venter på den nye baby, venter vi også på, at håndværkerne skal blive færdige i Sofies lejlighed. Lige nu kan man nemlig ikke tisse, fordi badeværelset er under ommøblering. Og det går ikke ret længe, når man er så gravid, som Sofie er. Derfor bor den lille familie stadig i min lejlighed. Og der bliver de, til deres eget er parat. I mellemtiden er jeg flyttet til Nordvest i min søns lejlighed. Fordi det er så heldigt, at de er på ferie til på tirsdag.

Og sådan flytter vi rundt på os selv, mens varmen tordner om ørerne på os. Og jeg er ret tit en tur i Sydhavnen for at blive svalet. Og klappe min datter på ryggen, mens hun forsøger at overleve.

Min ferie lakker mod enden. Men den har været så stor en succes, at jeg faktisk har glemt, hvornår jeg har annonceret mig tilbage på kontoret. Måske er det i morgen? Måske er det i næste uge? Der er kun én ting at gøre: jeg må ganske forsigtigt åbne Outlook og kigge i min mailboks. Hvor vores sekretær engang i en anden tidsalder sendte en ferieoversigt rundt. Og jeg kan sikkert bruge et par dage på at arbejde mig igennem de mails, der ligger og venter på svar. Men først i morgen.

Og der skal nok komme meget mere om, hvad der gjorde min skæve ferie til en succes. Meget mere om bjerge med alt for meget sne og lukkede spor, om sjove og spændende mennesker, og om at jeg allerede planlægger at gå resten af ruten næste sommer. I morgen.

For nu udforsker jeg mit nye hood og løber morgenture i Utterslev Mose, hvor der er næsten lige så pænt og fladt, som på Amager Fælled.