Kabler og langtur

Morgenen startede ret almindeligt. Jeg tændte for radioens P4, fordi det er dem, der ved om s-togene kører, som de skal. Det lagde derfor en dæmper på morgenhumøret, at nogen – igen – havde ribbet en station for kobberledninger. Og lammet morgentrafikken. Skiderikker, røvhuller, knoldesparkere. Som skulle have femten slag med en våd avis. Og have lov at stå en time på Sjælør station.

Jeg besluttede at sadle racercyklen.

Den ene cykeltaske blev proppet med kager, som jeg havde brugt aftenen på at kreere til mine kolleger. Det er sådan noget, vi gør, når vi har haft fødselsdag. Den anden blev fyldt med tøj og papir. Vejret så tørt ud, og jeg tøffede ud fra Sydhavnen og satte kursen nordpå.

Det var tudekoldt. Og smukt. Frederiksberg er ikke nogen fornøjelse at cruise igennem, når klokken er halv otte. Men jeg slap igennem og kunne endelig give den lidt gas ud af Kongevejen. Med dybfrosne tæer ankom jeg kun en smule forsinket.

Mine kolleger gjorde deres til, at cykeltaskerne blev lettet for chokoladekager, og i strålende efterårssol satte jeg kursen sydover. Jeg fulgtes med min gode veninde til Birkerød og skråede over til Farum for at slå ind på cykelsuperstien. Som jeg stadig er lidt forelsket i. Og jeg ser medlidende ud på alle dem, der sidder og surer den i hver deres bil.

Det blev en lang dag. Og cirka 100 kilometer på cyklen. Så god weekend derude. Og lidt tak til røvhullerne for al den sol på næsen. 

Men lad nu de kabler være for pokker.