Selvforkælelse

Midt i euforien over at have fundet det helt rigtige arbejde, det helt rigtige sted og med den helt rigtige chef, tårner virkeligheden sig op over mig. At skifte job er hårdt, hårdt arbejde.

Jeg skal sige en masse farvel. Jeg skal lande mine store projekter, mine hjertebørn. De må ikke sygne hen i et hjørne. De skal være flyvefærdige og kunne spise selv, så de vokser videre, selvom jeg forlader dem. Jeg skal tømme mit lille kontor med bjerge på væggene. Jeg skal smide bunker af papirer ud og finde nogen, der vil køre resten hjem til mig.

Derfor var det tid til forkælelse i fredags. For længe siden var weekenden planlagt hos mine forældre, og jeg havde fået en aftale med min Århusfrisør (som stadig ikke har fået konkurrence fra hovedstaden). Den planlagte venindeaftale røg i vasken, så skulle jeg så ikke bare tage en ekstra dag sammen med min mor og far? I stedet gjorde jeg noget, jeg aldrig har gjort før.

Jeg bookede et værelse på Hotel Guldsmeden midt i Århus. Og sms’ede til en god gammel ven om at spise middag sammen. Så kunne jeg kravle sammen i den store himmelseng og skrive min opsigelse i ro og mag. Og en lang mail til mine kolleger gennem de sidste fem år. Og råbe det ud på bloggen. Nu var det officielt.

Bagefter gik jeg en tur ud i min gamle by. Forbi min gamle skobutik. Der som altid kastede et par støvler efter mig. Vi mødtes, min gamle ven og jeg, og satte os ind på Estragon i Klostergade. Der sad vi godt i flere timer, mens den sødeste tjener serverede drømmeretter og vidunderlig vin for os.

Træt og mæt trissede jeg tilbage til min himmelseng. Men blev lokket af aftenstuen, hvor der var sat te og vin frem til fri afbenyttelse. Jeg hentede min bog og forsynede mig, mens jeg hørte håndbold i radioen sammen med receptionisten.

Efter en uforstyrret nat i himmelsengen på mit værelse, spænede jeg en tur ud i min gamle skov i Riisskov. Jeg bliver jo aldrig træt af at løbe mine gamle ture. Heller ikke når vinden hylede imod mig med frostgrader. Hjemme i hotelvarmen ventede en lækker og langsom morgenbuffet.

Måske man skulle selvforkæle lidt mere? Bare fordi man fortjener den slags lidt.

IMG_2740

4 thoughts on “Selvforkælelse

  1. Because you’re worth it, ik? Og det burde vi vist alle sammen gøre en gang i mellem. Bare fordi det føles som selvpåført luksus. Ikke fordi jeg har prøvet det, men det er jo altid plads til første gange. 😉

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s