Chamonix

Jeg er taget derhen, hvor sjæle kan heles. Hvor det mentale overdrive kan falde lidt til ro. Hvor der er skønhed omkring mig hele døgnet.

Det har været den sværeste beslutning. Skulle jeg blive hjemme og kramme videre på min familie? Eller skulle jeg tage afsted? Jeg købte min flybillet for et par måneder siden, da først den ene plan og senere den næste plan med forskellige veninder blev skyllet ud med badevandet. Og mens min mor næsten overbeviste os om, at alt blev godt. Bare en billet. Så kunne jeg senere beslutte, hvad den skulle bruges til.

Nu er jeg her. I Chamonix med udsigt til Mont Blancmassivet til den ene side og Brevent til den anden. Jeg ved stadig ikke helt, hvad jeg skal med det. Men i morgen drysser jeg ud af byen. Bare for at starte et eller andet. Jeg rejser let, og kan måske spurte turen rundt om Mont Blanc. Eller jeg kan gå noget af den og lave baser på vejen. Så kan jeg enten løbe nogle ture eller klatre en lille bitte smule op på en lille bitte top. Bare lidt. Jeg lover at være forsigtig. Og jeg har ikke udstyr med til sne og is.

Men for nu er jeg tjekket ind på et rigtigt hotel med eget værelse og wifi. Jeg har spist omelet og salat og drukket lidt rødvin, mens jeg inhalerede udsigten. Som jeg aldrig, aldrig bliver træt af.