Hverdagsbilleder

Midt i tågerne af savn og sorg sniger små hverdagsopture sig ind på mig. Godt bakket op af min by, der langsomt arbejder på at gøre det rart og tiltrækkende at cykle gennem byen. Som inkarneret trafikhader cykler jeg gerne en omvej for at slippe for larm, os og farlige steder, og nu har København gjort det både nemmere og smukkere for mig. Min vej på arbejde er en af de der små hverdagsopture.

Omvejen går over Slusebroen, så jeg kan cykle gennem Nokken langs vandet. Her er ingen biler.

IMG_3400

Jeg elsker Nokken, fordi den er sig selv. Og fordi den forstyrrer alt det pæne, polerede nybyggeri på sin helt nødvendige måde.

Jeg fortsætter til Islands Brygge og krydser havnen ad Bryggebroen.

IMG_3403

Efter Bryggebroen kommer Københavns største kærlighedserklæring til cyklister – den nye cykelslange. Hidtil har man været nødt til at slæbe sin cykel op af trapper for at komme videre til Dybbølsbro og Vesterbro. Men se nu her:

IMG_3405

Nu cykler man højt over havneløbet og slynger sig som en slange udenom Fisketorvet. Hvis ikke det er en lille omvej værd….?

IMG_3407

Så entrerer jeg Vesterbro. Jeg skyder genvej gennem Kødbyen. Ikke fordi det er hurtigere, fordi ofte hersker her kaos. Restauratører, kokke og butiksfolk suser rundt og køber ind til dagens arbejde. Her er en råben og regeren og en tung lugt af kød.

IMG_3410

Nu kommer jeg til den eneste rigtige trafik på min vej – gennem Gasværksvej, hvor der egentlig ikke er plads til cyklister. Men det lykkes alligevel at komme helskindet igennem. Det gælder bare om at være hurtig og en lille smule fræk.

Videre gennem Det Ny Teater og gennem fredelige Vodrofsvej til helvedeskrydset ved Åboulevarden, hvor jeg slipper over til søerne. Hvor der igen hersker fred. Jo, der er mange cykler, men ikke kaos. Folk løber morgenture, og børn cykler med deres forældre. Jeg elsker at cykle her.

IMG_3411

Efter Tagensvej svinger jeg væk fra søerne og gennem den fredeligste oase, Søpassagen. Her lever folk næsten uden trafik med blomster på fortovet.

IMG_3413

Og sådan starter mine dage på den gode måde. Derfor cykler jeg gerne en omvej og samler på små hverdagsbilleder.

 

 

2 thoughts on “Hverdagsbilleder

  1. Jeg elsker din vej. Jeg er også pjattet med Nokken og Søpassagen. Jeg kender en der bor der i den sidste opgang på billedet, og de har gang i så meget bæredygtighedshalløj oppe på taget. det gør nok turen endnu bedre at vide.

    Cykelbroerne, de gør mine ture så gode. Jeg elsker at bo i en by, der prioriterer os. Og jeg er glad for at cykellisterne accepterer mig, når jeg er på de 8 hjul på de fine broer.

  2. Kondolere med din mor. Altid svær at miste en, der altid har været i ens liv. Dejligt, at du stadig kan se de små lyspunkter i hverdagen. Du har længe inspireret mig til en tur til Amager Fælled. Tirsdag tog kærsten og jeg madpakke med efter arbejde og cyklede over Langebro, langs Islands Brygge, Bryggebroen, indviede cykelslangen, rundt i rundkørslen og tilbage over cykelslagen igen, da planen var, at vi skulle cykle langs vandet. Via Teglholmen, gennem H. C Ørsted Værket og nedlagte byggegrunde, Enghave Brygge – aftensmaden indtog vi ved havnebadet inde vi cyklede over Slusebroen – som lige åbnede, så en kano kunne komme igennem og langs Amager Fælled, Nokken og en is på Islands Brygge – inden vi cyklede hjem til Østerbro. København er en fantastisk by med så mange muligheder. ……Amager Fælled tager vi så en anden dag.
    God ferie til dig.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.