En mental pause – i løbeskoene

Jeg er stadig i Chamonix. Eller jeg er faktisk rykket en lille smule ud af byen. Til en fredelig plet midt i skoven, hvor jeg alligevel har udsigt til alt det smukke. Jeg har ikke den store trang til at tage på opdagelse eller på eventyr. Så det har passet så fint bare at være her og løbe ture op i bjergene. Når jeg ikke har løbet, har jeg læst i Stillidsen af Donna Tartt, som er tæt på at berøve mig enhver lyst til at løsrive mig. Læs den bare. Og når jeg ikke læser, eller øver mig på mit barnagtige fransk, prøver jeg at lægge planer.

Jeg har ikke trukket trumfkortet i vejrlotteriet. Det ligner faktisk en smule lort de næste dage. Men der er enkelte detaljer i vejrudsigten, der kunne antyde, at det kunne være bedre deroppe i højderne. Så i morgen river jeg mig løs fra mit hyggelige hotel i skoven og klatrer op til La Flegeret. Jaja, klatrer er måske så meget sagt. Jeg går derop. Og så ser jeg på det. Hvis vejret viser sig okay, går jeg lidt videre ad Tour de Mont Blanc ruten, og måske kommer jeg til at opleve en lille del af ruten fra sidste år uden sne? Og hvis vejret er dumt, går jeg bare ned igen og gør noget andet.

Inspireret af the landlady her på hotellet, som selv elsker at løbe i bjergene, har jeg løbet nogle ret fine ture. Og nu er mine forsømte lår så ømme, at de skriger lidt. Det har gjort mig godt at have en base og at løbe rundt i smukheden og få sved på panden.

Men når jeg på feriens andendag er nødt til at vaske løbetøj, må jeg have taget for lidt med. Derfor drog jeg til byen for at købe et par ekstra tights. Men hvad er den af? De var næsten ikke til at opdrive. Kvinder skal åbenbart løbe i nederdel. Det skal denne her kvinde bare ikke, og derfor fandt jeg mig et par mandetights. Basta.

Aner ikke, hvornår der igen dukker netforbindelse op, så her er en bunke billeder i spredt fægtning fra løbeturene. Den indskrumpede ismotorvej midt i billederne er Mer de Glace, som engang var en kæmpergletcher. Hvis man ser godt efter, kan man tydeligt se, hvor højt gletcheren har gået. Før menneskeheden begyndte at tage livet af den.